“Rigtig” morgenmad i Stuen th. på Trøjborg

Du kender det nok. Man er træt af brunch, og vil egentlig gerne have noget god morgenmad. Ikke en masse ligegyldigt fyld, som man ser på de fleste brunch-tallerkener i byen. Lidt, men godt, er mere mig. Forleden dag, da vi igen, igen, ikke kunne finde en eneste ledig parkeringsplads i Aarhus C, kørte vi på Trøjborg. Målet var at finde noget morgenmad. Det var først på dagen. Stuen th. havde lige åbnet, og her måtte man da kunne få noget at spise. Så vi droppede ind der.

Café Stuen th

Helt igennem reel mad

De har morgenmad til 80 kroner. Det er inklusiv valgfri kaffe eller te og økologisk saft. Umiddelbart lød det billigt. Det skulle senere vise sig, at det var et fund at de store til prisen.

Retroindretning på Café Stuen th

En venlig og smilende kvinde stod bag disken. Hun sagde ikke så meget. Men vi fik da ud af hende, at vi bare kunne finde en plads, og tage os et skolehæfte med (menukortet) – og kommer op at bestille, når vi havde fundet ud af, hvad vi ville have. Klar besked og til at forstå.

 

Nu til morgenmaden

Det var jo først på dagen, og målet var morgenmad. Her var der kun et valg. Så det var til at overskue. De to gange forskellig kaffe blev til en caffe latte og en americano. Af økologisk saft valgte vi rabarber- og tranebærsaft. Efter kun otte minutter stod vores mad foran os. Et smilende spejlæg – på en lille særskilt tallerken. Det smagte godt. Markant bedre end et lunkent blødkogt æg. Der var en stor og nybagt bolle af typen med gods i. Den smagte godt. To skiver ost på den ene halve og tre skiver Hereford okse-fennikelpølse på den anden halvdel. Lidt økologisk solbærsyltetøj. En lille “københavner” birkes, og nogle få skiver æble, peanuts og vindruer. Det var det. Velvalgt og god smag. Helt tilpas mængde – og ja, vi spiste op. Ikke noget madspild her. Hvis du er mere sulten, kan boller og spejlæg købes enkeltvis. Men der var rigeligt mad.

Morgenmad på Café Stuen th

Vurdering

Forrygende enkelt og godt. Der er masser af ro, stilhed og ikke mindst parkeringspladser. 160 kroner måtte vi slippe inklusiv det hele – for to personer vel at mærke. Det virker helt urealistisk, at man kan få så god mad og drikke til den pris. Det smagte godt. Pølsen var høj kvalitet. Spejlægget ligeså. Eneste kritikpunkt var osten. Den var svag i det. Men igen, til den pris kan man ikke forlange mere. Der er masser af plads i Stuen th., så man kan fint holde møde uden at sidde lårene af hinanden. Jeg kommer snart igen. Den lille hyggelige cafè på Trøjborg har vundet mit hjerte. De gør det forbavsende godt. En klokkeklar anbefaling herfra!

 

Stuen th.

Tordenskjoldsgade 19 B
8200 Aarhus N
Telefon: +45 23 29 90 98
Website: 

 

Åbningstider
Alle ugens dage fra 10.00 – 23.00

Del:Share on Facebook481Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Skriv et svar