Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hotel Royal åbner ny bistro-restaurant på Store Torv

Af Line Ingwar Karlsen

Byens smukke gamle dame, Hotel Royal, åbner Royals Bistro den 1. august. I dag ligger Restaurant Royal på hotellet. Det bliver den ved med at gøre. Her vil der fortsat være frokost med dansk smørrebrød, og om aftenen restaurantens signatur-retter. Den nye bistro får ikke noget at gøre med Restaurant Royal. I Bistroen vil der være fokus på prisvenligt bistromad, som de fleste kender og ikke mindst elsker at spise. Det er i idéen, at maden skal være ukompliceret.

 

Fem gange tre retter

Royals Bistro får en hamrende enkel prisstruktur. Der kommer en enhedspris på tre retter for 250 kroner. Der er 15 forskellige retter at vælge mellem. Fem forretter, fem hovedretter og fem desserter. Du vælger selv. Retterne skifter selvfølgelig efter sæsonen.

 

Åbent fire dage om ugen

Der bliver åbent fire dage om ugen. Køkkenet har åbent tirsdag til fredag fra 17.30 til 22.00. 60 siddepladser bliver der i den nye bistro, som fysisk kommer til at ligge i hjertet af Hotel Royal.

 

Noget for enhver pengepung

Hotel Royal vil gerne have flere gæster ind på det gamle hotel for at spise. Restaurant Royal har sine begrænsninger i antal gæster, hvilket er grunden til udvidelsen af den nye bistro. En anden, og ikke uvæsentlig, grund er, at prisniveauet er en del lavere end i restauranten.

 

Royals Bistro

Store Store Torv 4
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86 12 00 11

 

 

Del artikel

Andre læser også