lam aarhus
//Nyheder

Så kom der lam på spyddet – største lammespyd i Aarhus

Af Jan L. Pedersen

En rulle eller shawarma og pita med lam kan smage fremragende. Men at lave det perfekte lammekød, som både er saftig og sprød uden at være brændt, er ikke nogen let opgave. De gode folk hos Royal Shawarma har i flere måneder arbejdet på at lave det perfekte lam. I sidste uge lavede de et par spyd, og de blev revet væk. Der var kø ud på Ryesgade, så mange kunder var der, som ville smage lammet.

Nu er der fast lammespyd – hver dag

Oksekødet hos Royal Shawarma lever sit eget liv. Det er der altid. Men fra nu af, så er lammespyddet oppe at køre. Marineringen er der styr på. Det samme med udskæringer og temperatur. Holdet hos Royal Shawarma er stolte, og ikke mindst tilfredse med resultatet. At det er godt kan tydeligt ses på, at det store spyd med lam er udsolgt allerede efter godt en halv dag.

lam aarhus

Både i rulle og pita

Kødet er i referenceklassen og kan, i min verden, matche det bedste, jeg har smagt i København. Pitabrødet er også nyt. Det er i den tyrkiske genre, og er noget tykkere end det vi så hos Jacobs BBQ. Men alt i alt så rykker Royal Shawarma endnu engang. Jo, jo, det er ikke de første i Aarhus med lammekød på spyd. Men nok heller ikke de sidste. Sikkert er det, at når de gør noget, så gør de det ordentligt, og det er uanset, hvor lang tid det så end tager.

Royal Shawarma Bar

Ryesgade 28 , 8000 Aarhus C
Email: rs1982@live.dk
Telefon: +45 86 12 27 88
Link til hjemmeside

 

Nyheder Se alle

Udvalgte artikler Se alle