Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan: 306 nye statslige arbejdspladser til Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Regeringen har netop meddelt, at 306 statslige arbejdspladser flyttes til Aarhus. Blandt andet den nye Patientklagestyrelse.

Med regeringens beslutning om at placere Innovationsfonden, den nye Patientklagestyrelse, Idrættens Analyseinstitut samt yderligere arbejdspladser i forbindelse med de nye hovedkvarterer for Toldstyrelsen og Skattestyrelsen kan byen se frem til 306 nye statslige arbejdspladser, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

 

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig over nyheden om, at regeringen i sin anden runde for udflytning af statslige arbejdspladser har valgt at placere et væsentligt antal arbejdspladser i Aarhus. En beslutning, Jacob Bundsgaard samtidig kalder helt oplagt: ”Som en markant universitets- og vidensby og det største vækstcenter i Danmark udenfor hovedstaden er Aarhus et helt oplagt sted at placere statslige arbejdspladser. Med valget af Aarhus får Innovationsfonden, styrelserne og Idrættens Analyseinstitut et solidt grundlag for både at fastholde og tiltrække de nødvendige medarbejdere og kompetencer. Vi glæder os til at kunne byde alle nye arbejdspladser og deres medarbejdere velkommen.  Som kommune vil vi gøre vores til, at alle hurtigt kan etablere sig og komme på plads, og vi står naturligvis til rådighed for både ledelse og medarbejdere i processen, så de kan få en god start i byen”, siger borgmester Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

 

De nye arbejdspladser vil bestå af de dele af Styrelsen for Patientsikkerhed, der allerede er på plads i byen samt yderligere 141 arbejdspladser, der flyttes fra København.

 

Regeringen ønsker ligeledes, at Innovationsfonden flyttes til Aarhus. Herudover tilføres der 111 nye arbejdspladser til de nye hovedkvarterer for Toldstyrelsen og selskabsdelen af Skattestyrelsen, begge under Skatteministeriet. Endelig samles Idrættens Analyseinstitut i Aarhus.

 

Del artikel

Andre læser også