Af Jonas Tønsager

Hummeren, kongen af skaldyr, er en helt fantastisk spise, som man aldrig bliver træt af. Hummeren er det største krebsdyr i danske farvande og sammen med jomfruhummeren, de eneste hummerarter der lever i de danske farvande.

 

Hummer smager ufattelig godt. Fremragende og som regel af mere. Smagen har noter af  hav, saltvand, umami og med en smule sødme. Den mætter på en utrolig behagelig måde. Man har det rart efter en omgang hummer. Flere påstår, det skyldes det høje proteinindhold og ikke mindst det lave fedtindhold.

 

Her er opskriften på kogt hummer

 

  • 1 stk hummer på cirka 500-600 gram
  • 1 citron
  • 10 peberkorn
  • 1 blad laurbærblad
  • Et par stilke dild
  • Lidt salt

 

Kogelagen laver du sådan her:

Alle ingredienserne, på nær hummer, kommes i en gryde. Det hele koges op til kogepunktet (må ikke spilkoge). Put hele hummeren i vandet, og lad den koge 8 minutter. Og ikke mere. Hvis den får for meget, bliver hummeren sej.

 

Tag hummeren op, og køl den ned i iskoldt vand. Har du isterninger, kan du bruge dem til at køle den ned med. Derefter kan du flække den i to halve med en stor skarp kniv, og kløerne knuses med en lille kødhammer. Fra halen fjernes den mørke streng, og fra hovedet, hjernen. Det er ret enkelt.

 

Serveringsforslag

Det anbefales at servere den med en skive smørstegt, godt surdejsbrød, godt med aioli og en god salat eventuelt af mini-hjertesalat, nektariner, friske bælgede ærter og en ”mormor” dresssing. Til sidst og ikke mindst toppet med hakket frisk estragon og ristede hasselnødder.

 

Opskrift på “mormor” dressing:

  • 2 dl piskefløde
  • saften fra 1 citron + fintrevet skal fra ca. halvdelen af citronen
  • 2 tsk. sukker
  • salt og friskkværnet peber

 

Hvis du køber dine hummere hos Havnens Fiskehus, kan de fås hele og levende. Du kan ringe og bestille dem, så kan de uden merpris koge den/dem for dig og evt, flække den/dem for dig. Du kan bestille dem på telefon 86 12 38 00.

Kokkens livretter Se alle

Udvalgte artikler Se alle