Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Salget af rosévin eksploderer i år – men hvorfor?

Af Line Ingwar Karlsen

Førhen var man enten til rødvin eller hvidvin. Nogen begge dele. Men kun ganske få drak rosévin. Rosévin produceres på rødvinsdruer, men hvor man under processen fjerner skallerne, inden de giver særlig meget farve til vinen. Rosévin kan meget mere, end man umiddelbart tror, og passer i øvrigt til meget mad. Desværre er vi danskere relativt konservative, når det handler om at drikke rosévin til mad. Men det vil helt sikkert ændre sig med tiden.

 

Markant stigning i salget

Hvor rosévine tidligere lå på under fem procent af det samlede vinsalg, nærmer det sig 10% hos Bichel Vine i Hjortshøj. Vel at mærke set over hele året. Men om sommeren er det næsten hver femte solgte flaske, der er rosévin. Det siger jo en del. Det er ikke kun hos Bichel Vine, der meldes fremgang i salget af rosévine. Men de var de eneste, som havde konkrete tal på nuværende tidspunkt.

 

Hvorfor?

Jeg spurgte vinhandleren, Lars Bo Henriksen, hos Bichel Vine, hvorfor. Han svarede, ” Vi fik gennembruddet sidste år med Chateau Canadel Rosé fra Bandol. En, relativ, dyr rosé med hele 96/100 point. Men den sælger. Årsagen er, at mænd også er begyndt at drikke rosé. Men også at man gerne betaler mere for en højere kvalitet af vin. Førhen da rosévin kun var for kvinder, var en af de billige gode nok. Det kan sammenlignes lidt med biler. Her er hustruens bil typisk også mindst. Så ligestillingen er ikke helt nået til biler og rosévin endnu, fortæller Lars Bo fra Bichel med et smil på læben.

 

Rosévin er blevet bedre

At salget er stigende er der helt sikkert flere grunde til. Og vejret er den oplagte, men det handler dog også om, at rosévin er blevet meget bedre, og at vi her hos Bichel Vine har ladet folk smage på vinen, før de køber den. Indtrykket var hidtil, at der ikke var den store forskel på rosé. Og da man ikke kunne smage forskel, så købte man den billigste. Helt på niveau med hvid og rød er rosévine dog ikke endnu. Havde det været en rødvin eller hvidvin, der var blevet kåret til ” verdens bedste til prisen” af et så anerkendt vinmagasin som Decanter, så havde hylderne været ryddet på under en uge. Folk skal bare lære, at oplevelsen kan være lige så stor med en rosévin, slutter Lars Bo Henriksen. Som bonusinformation så kan rosévinene smages hver dag i Bichels Vinbutikker i Hjortshøj og på Frederiksberg.

Læs mere om Bichel Vine her:

rosévin aarhus

Del artikel

Andre læser også