Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sall Whisky Distillery – Syv venner; een drøm

Af anders@sommersangdigital.dk

Sall, 8450 Hammel. Uden at have sat mine ben der, tør jeg alligevel vove den påstand, at der nok ikke sker meget i den lille landsby, der tæller 238 indbyggere. Men om kort tid, kan den lille by i Favrskov kommune prale af intet mindre end et whiskydestilleri. Det første af dens slags, i Østjylland.

 

Bag projektet står en broget flok mennesker. En musiker, en landmand, en civilingeniør, en salgstræner og tre arkæologer. De syv venner fik i foråret 2016 den innovative idé om, at producere whisky.

Sall Whisky

Kun lokale råvarer

Sall Whisky Distillery vil producere en whisky, der bliver et 100% lokalt produkt. Holdet bag kommer til at stå for alle processerne. De kommer til at så og høste eget, økologisk byg som maltes og destilleres. Derudover vil de bruge det rene vand fra områdets begravede dale. Dette vil bibeholde smagen og særpræget fra Salls marker og undergrund.

Sall Whisky Distillery - Syv venner; een drøm

Imponerende økonomisk støtte

Whisky skal lagre i mindst 3 år, før det kan kaldes whisky. Så i og med at destilleriet ikke engang er bygget endnu, er det meget imponerende, at holdet bag allerede har modtaget imponerende finansiel opbakning fra venner, bekendte, samarbejdspartnere, etc. Det er ikke ligetil, at få folk til at investere i et produkt, som endnu ikke findes. Holdets pr.-talsmand, Snævar Albertsson, udtaler at traditionelt håndværk bliver bevaret og lokale, økologiske ingredienser indgår i lokal produktion i stedet for at blive sendt afsted til udlandet, som endnu et produkt, der skal ensartes i en stor produktionslinje. Måske er det dét, der betyder noget for de mange, der støtter projektet.

Sall Whisky Distillery - Syv venner; een drøm

Støt og modtag en af de første flasker

Nærmere betegnet udgør den allerede opnåede støtte ca. 70% af den vurderede kapital det kræves, for at gøre Sall Whisky Distillery til en virkelighed. De sidste 30% har gutterne netop indsamlet via den populære metode ‘crowdfunding’ (netværksfinansiering). Via en internetplatform kan bidragsydere donere forskellige beløb til projektet. De større beløb belønnes med en gave i form af f.eks. t-shirts og muleposer, rundvisning på destilleriet når færdigbygget eller gavekort til de første eksklusive flasker whisky der bliver brygget.

 

Planen er, at destilleriet skal bygges i foråret 2017, og at udstyret skal installeres og testes i efteråret. Selve whisky-produktionen forventes at påbegyndes i december 2017.

 

1.500 mennesker følger gruppens facebookside, hvor der løbende bliver udsendt opdateringer omkring projektet. Der er stadig 4 dage tilbage af crowdfunding’en, så du kan stadig nå at støtte projektet, her.

 

Sall Whisky Distillery

Vestagervej 1, Sall
8450 Hammel
Tlf. 25 39 12 17
Hjemmeside
Facebook
Sall Whisky Distillery crowdfunding

 

Del artikel

Andre læser også