Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

To “Shacks” på én dag: The Burger Shack åbner på Trøjborg og i Kolding

Af anders@sommersangdigital.dk

Nu er det ikke længere kun midtbyen som får glæde af The Burger Shacks burgere. Deres nye shack åbner op i Trøjborg Centret med indgang fra Otte Ruds Gade fredag den 30. marts klokken 11.30. Med plads til 50 siddende gæster vil der ligeledes være mulighed for takeaway. Desuden åbner kæden et shack i Kolding samme dag.

 

Den nye restaurant på Trøjborg bliver på mange måder som den vi kender fra Frederiksgade, men med plads til lidt større armbevægelser. Med store vinduespartier ud til gaden, er der både lyst og behageligt, mens indretning er gennemført i tråd med restauranten i Frederiksgade og de andre restauranter i Danmark. Råt træ, friskt fra savværk, pryder væggene og er med til at give den hyggelige og afslappede stemning, som The Burger Shack gør så godt.

 

Restauranten på Trøjborg bliver vores sjette restaurant og den er noget helt særligt. Den får alt det bedste fra de forgangne fem restauranter og er bygget op helt fra bunden. Vi kan ikke vente med at vise den frem, fortæller Mathias Nyhuus, som er kommunikationskoordinator hos The Burger Shack

 

Samme velkendte burger

Selvom lokalerne er nye og flotte, er der ikke pillet ved essensen af det hele: Shack Burgeren, med den bløde briochebolle, økologiske grøntsager, og selvfølgelig den flammegrillede bøf af kvæg fra græs. “Vi har gjort os umage med alle elementer i burgeren, for vi ved, at den er grunden til at det går os godt”, siger Mathias Nyhuus, som lørdag aften var med til at fejre The Burger Shacks titel som Byens Bedste Burger i Aalborg. “Vi har prioriteret dyrevelfærd, bæredygtighed og økologi højt i vores mad. Fordi det er vigtigt, men også fordi vi tror på at forskellen kan smages”

To "Shacks" på én dag: The Burger Shack åbner på Trøjborg og i Kolding

Shack Lunch

Åbningen af restauranten på Trøjborg sker i samme uge som introduktionen af et nyt frokosttilbud på The Burger Shack. I tidsrummet 11.30-21.00 på hverdage, kommer man til at kunne få sig en Shack Burger og deres Shack Fries for sølle 50 kr. På The Burger Shack håber de det nye frokost tilbud kan lokke frokost sultne gæster til, så burgeren kan gøres mere tilgængelig som frokost.

Del artikel

Andre læser også