Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En sjælden nyhed: En “gammeldags” købmandsforretning åbner i Odensegade

Af Line Ingwar Karlsen

Det er ikke hver dag, man får muligheden for at skrive om, der åbner en købmandsforretning. De sidste mange år, har det kun været lukninger, som vi har skrevet om, når vi skrev ordet købmandsbutik. Men på Frederiksbjerg har de det med at gå deres egne veje. Det gør de også, når der på fredag, den 24. februar, åbner en købmandsforretning efter de gode gamle købmandsprincipper.

 

God placering

Odensegades Smørrebrød er en institution i Aarhus. Det er som genbo, at købmanden med stort K åbner. Upersonlige supermarkeder er ikke en mangelvare i Aarhus. Tværtimod. Dem har vi nok af. Men derimod er “rigtige” købmænd ikke noget, vi kender så meget til. Den som skiller sig ud, og kan noget andet, end de store kæder kan. Købmanden hedder i øvrigt Torben Andersen, og han driver i forvejen to købmandsforretninger. Så det er en mand, som kender til branchen og ved, hvordan man skiller sig ud. Forretninger er med i Letkøb-samarbejdet, men det er ham selv som ejer forretningerne.

Købmandsforretning aarhus

De pakker dine varer i poser for dig

En rigtig købmand som pakker dine varer i en pose, og måske bringer varerne hjem til dig selv. Ja, du læste rigtig. For det er, hvad der sker, når Torben Andersen slår dørene op til sin nye købmandsforretning. Når du handler her, så bliver dine varer pakket pænt i poser, og det er uanset, om du køber en pose eller har medbragt din egen hjemmefra. Det ser man yderst sjældent i dag.

 

Her lytter man til kunderne – og næsten alt kan skaffes

Kunderne får en ønskeseddel. Noget at det, som Torben Andersen vil lave fra dag et, er en ønskeseddel, hvor kunderne kan ønske, hvilke varer han skal tage hjem til forretningen. Købmanden har fået succes med at bringe varer ud til kunderne, men også at lytte til sine kunder. Hvis nogle kunder mangler noget, som ikke er i sortimentet, så bestiller han det hjem til dem. Hvis der er salg i det, så får det fast plads på hylderne. En sjælden service i nutidens detailhandel.

Det bliver en købmandsforretning

Hvad kan man så købe i Torben Andersens forretning? På det spørgsmål er svaret, alt hvad du normalt skal bruge i dagligdagen. Det er ikke nogen specialbutik, men heller ikke nogen kiosk. Her er specialøl til høkerpriser, der er frisk brød og kager fra bageren, friske grøntsager (en stor del økologiske), et stort udvalg af aviser og ugeblade, magasiner, Tips og Lotto, frisk kaffe men også alle de almindelige dagligdagsvarer.

Vi er ikke, og skal heller ikke være, nogen konkurrent til torvemarkedet på Ingerslev Boulevard. Tværtimod, men vi skal selvfølgelig have de varer, som kunderne efterspørger, når markedet ikke har åbent, fortæller Torben Andersen.

 

Er det så dyrt?

Det spørgsmål stiller jeg til Torben Andersen. Nej, siger han. Hvis du er tilbudsjæger, kan du nok finde nogle tilbud andre steder, som er nogle få kroner billigere end os. Men vores priser er ikke høje, og hvis du ikke sammenligner med de store supermarkeders tilbud, så kan vi godt være med. Men du sparer også en masse tid, plus du får bedre service, vi skaffer specialvarer til dig, pakker dine varer i poser og har udbringning. Så jeg mener, at vi har noget andet og bedre at tilbyde. Vores personale er opdraget til at god service er en stor del af oplevelsen ved et indkøb. Vi sætter en ære i, at være synlige og snakke med vores kunder. I de andre butikker har vi mange stamkunder, som kommer flere gange om dagen, fordi det er hyggeligt at handle ind.

 

Her skal være god tid

Når solen skinner, bliver der også siddepladser udenfor. Her kan du nyde en kop kaffe, noget friskbagt brød, en is og måske en fyraftensbajer. Det lyder som noget, man ser i en ældre dansk film, men det er det ikke. Når vejret bliver godt, skal du blot tage et smut til Odensegade.

 

To kolde fra kassen

Det er altså på fredag, den 24. februar, at Købmanden i Odensegade åbner. Ombygningen af forretningen har taget to måneder, så nu er den snart klar.

Torben Andersen er prototypen på en købmand. Han snakker med alle dem, som kommer ind i butikken, som tror den er åben, men også med de forbipasserende. For 10 år siden ville jeg være bange for, de store supermarkedskæder overtog eller lukkede de små købmænd. Pudsigt nok, forlader jeg købmandsbutikken med den modsatte opfattelse. Der er ingen tvivl om, at en “rigtig” god gammeldags købmand med et solidt og frisk sortiment vil tage kunder fra de store supermarkeder. Jeg vil til hver en tid vædde to kolde fra kassen på, at kunderne vil strømme til den nye “gammeldags” købmand på Frederiksbjerg.

 

Letkøb – købmanden i Odensegade

Odensegade 18
8000 Aarhus C
Åbningstiderne er fra 7.00 til 22.00 alle ugens dage.

En sjælden nyhed: En “gammeldags” købmandsforretning åbner i Odensegade

Del artikel

Andre læser også