Slagter-Riget tapas
//Takeaway

Madanmeldelse: En Slagter-Rig oplevelse – fredagsmenu og tapas fra Slagter-Riget

Af Sofie Duedahl Lauridsen

Det er fredag. Vi skal have gæster. Ugen har været turbulent. Og vi har faktisk forsømt forberedelserne hertil. Hvem kan redde os? Vi giver Slagter-Riget et forsøg. De udbyder nemlig en række forskellige kolde anretninger og menuer til ud af huset.

Vi bestiller tapas-anretning og færdigretter, der blot skal have en opvarmning før indtagelse. Dét er sgu nemt (og lækkert).

Slagter-Riget tapas

Fredagsmenuen er reddet

Hver fredag har Slagter-Riget fredagstilbud med fredagsmenu for to personer til 169 kroner. Denne fredag er menuen unghane i vol au vent og sæsonens grønt i legeret sauce med krydderurter. Der er altså lagt op til en fredag i tartelettens navn. Maden kommer i forskellige foliebakker. Nemt og simpelt.

Personalet ved Slagter-Riget fortæller os nøje om, hvordan vi skal genopvarme maden før servering. 15 minutter i ovnen – og så er vi klar til at spise! På trods af, at maden genopvarmes, er unghanen stadig saftig. På ingen måde tør. Saucen er dejlig fed og bastant. Nok det, vi ville kalde for en rigtig sovs. Fungerer rigtig godt, til det mere lette kyllingekød, i tarteletskallen.

Slagter-Riget tapas

Det er da en (slagter-) rig oplevelse at være sammen med sine gæster, i stedet for at stå i køkkenet.

 

Tapas med fokus på kødet

Det er skønt at få tapas fra Slagter-Riget. Intense forskellige special-pølser og -skinker. Et mindre udvalg af oste. Kødet er selvfølgelig det primære. Hertil pesto, tapenade og aioli. Det er fint anrettet. Med lette grøntsager indimellem den ellers mere tunge tapasmenu. Vi har bestilt tapas til to personer. Prisen er 139,50 per mand. Vi savner ingenting på tapas-anretningen. Tapassen skal også have point for at komme med lækkert brød fra Schweizer-bageriet. Vi får et stort friskbagt foccacia brød med tomat. Personalet fortæller, at det er naturligt, at samarbejde med Schweizer-bageriet. Dette for at støtte det lokale Frederiksbjerg. Som stor tilhænger af restaurationsmiljøet ved Frederiksbjerg, giver dette en ekstra tommelfinger opad fra os.

Slagter-Riget tapas

Pris og kvalitet hænger sammen

Vi synes, vi får hvad vi betaler for. Og måske endda lidt til… Selvfølgelig havde vi betalt mindre, hvis vi havde taget takeaway fra dellien i vores lokale supermarked. Men, vi har fået en velsmagende fredagsmenu. Denne til et godt tilbud. Fair pris i forhold til mængden. Derudover har vi fået en rigtig god tapas. Det er klart her, vi føler, vi får allermest for pengene.

Slagter-Riget tapas - Aarhus Update

Slagter-Riget bekræfter, at pris og kvalitet hænger sammen. Vi betaler lidt ekstra, når vi går til slagteren. Derfor er kvaliteten også god. Derudover er det dejligt at besøge Slagter-Riget. Et flot slagteri. Der er gjort noget ud af at præsentere slagter-varerne. Vi får lyst til at købe hele butikken. Sikke en duft. Det er ikke kun os, der mener, at Slagter-Riget kan noget. Dette bekræftes af, at Slagter-Riget er nomineret til “Slagterprisen 2017”. Vi giver dem gerne en stemme!

 

Vores mening

Vi er specielt tilfredse med tapas-anretningen. Den er lækker. Med meget forskelligt. Vi synes alt i alt, at vi får MEGET tapas til prisen! Der er kræset for anretningen. Vi stiller den gerne på bordet for vores gæster. Alle er tilfredse. Gæsterne spørger endda, hvor vi har fået fingrene i sådan en lækker tapas!

 

Fredagsmenuen er god til prisen. Prisen er lav, nok også for lav. Tænk at få færdiglavet mad for to personer fra en slagter til 169 kroner! Menuen bør dog suppleres med ekstra tilbehør, såfremt sulten er stor. Men det er klart, for det er selvfølgelig kødet, der er i fokus, når vi får maden fra Slagter-Riget!

Slagter-Riget tapas

Alt er lavet med præcision. Der er en stolthed fra personalets side. De kan lide at arbejde der. Det kan mærkes i deres måde at vejlede kunderne i slagteriet. Det gode humør smitter af på kunderne. De har styr på, hvad godt kød er. Og de har styr på, hvad deres kunder vil have. Hvad mere kan vi bede om, når vi henter mad fra slagteren?

 

Slagter-Riget

M.P. Bruuns Gade 64
8000 Århus C
Tlf: 86 12 33 82
info@slagter-riget.dk
Website

Takeaway Se alle

Udvalgte artikler Se alle