Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

SMAG à LA GELLERUP

Af Freja Dumont
SMAG à LA GELLERUP står for mad til gadefesten 2017- en historie om ægte madkultur og falsk kamelmælk fra Gellerup. Aarhus Volumes gadefest den 17. juni 2017 på Godsbanen i Aarhus har fire spor – musik, mad, kunst og sport. Der forventes omkring 15.000 mennesker til arrangementet, som finder sted i tidsrummet kl. 12.00 – 00.00

 

80 forskellige etniske madkulturer

Det er en stor fornøjelse for foreningen Aarhus Volume at kunne offentliggøre, at der er indgået et samarbejde med Smag à la Gellerup, som sørger for eksotiske madboder med rødder i bydelens mangfoldige madkultur. Det bliver stærkt, sødt, burgere, sushi, aftensmad og snacks med udgangspunkt i 80 forskellige etniske madkulturer som findes i Gellerup, udtaler Alexander Muchenberger som er projektleder hos Smag a la Gellerup.

 

Et kooperativ baseret på ægte madkultur fra Gellerup

Smag a la Gellerup har hovedkontor i det nye Instant City – en containerby i kernen af den nye bydel som rejser sig i Aarhus-forstaden Gellerup. Det er et rum for madoplevelser, der skaber grobund for nye madfællesskaber og relationer mellem mennesker, gennem en fælles kærlighed til den gode smag, så hele Danmark kan få muligheden for at smage på Gellerup. Aarhus Volume inkluderer det “gellerupianske” køkken i Godsbanens urbane miljø til Aarhus’ største gadefest.

 

Fusion af dufte, smag og samvær

Hele min barndom i Gellerup spiste vi hos hinanden på kryds og tværs af opgange og lejligheder. Vi fik hele verdens madkulturer serveret og knyttede bånd til hinanden på tværs af opgange og etniske ophav over aftensmaden, fortæller Aysha Amin som er HR-manager hos Smag a la Gellerup. Det er den tilgang til mad og fællesskaber, som er grundpillen i Smag a la Gellerup.

 

Vi tænkte aldrig over det enkelte måltid som pakistansk, usbekisk eller somalisk. Det hele var en fusion af dufte, smag og samvær, fortæller Aysha og mindes en fantastisk og tryg opvækst med masser af børnefællesskaber, trygge rammer for børn at udfolde sig i og ikke mindst madfællesskabet.

 

Passion er vigtigere end erfaring

Aysha suppleres af Sakaria, som fortæller om den enorme opfindsomhed, han oplevede som barn, når forskellige madkulturer skulle forsøge at efterligne retter, hvor ingredienserne manglede, og der kunne opstå helt nye udgaver af traditionelle retter, og han fortæller med et stort grin om f.eks. falsk kamelmælk som laves af mælk- A-38, Sprite og sukker. Passion er vigtigere end erfaring.
Ambassadørerne fra Smag a la Gellerup, som serverer mad over disken, er ikke professionelle kokke men har passion, ægte kærlighed og et personligt forhold til deres madkultur. Maden bruges som et værktøj til at interagere, udforske og engagere sig som mennesker, over et måltid.
SMAG à LA GELLERUP
SMAG à LA GELLERUP

Del artikel

Andre læser også