Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smag, gratis, friskfanget torsk på havnemolen

Af anders@sommersangdigital.dk

Tag med Smag på Aarhus på en hyggelig fisketur lørdag den 11. marts til nordhavnen, hvor vi fanger og tilbereder torsk og andre fisk, der går på krogen. Der er også gode muligheder for at hive frisk fisk med hjem til aftensmaden, da der ved ydermolen kan fanges både torsk, fladfisk og havørred.

 

Smag på Aarhus er et projekt i Aarhus Kommune, der handler om Aarhus som en spiselig by. Dette arrangement sætter fokus på havets ressourcer. Aarhus er en kystby, og havet er et rent tag-selv-bord af mad og delikatesser, når bare man ved, hvordan man fanger og tilbereder havets friske råvarer.

Grib fiskestangen, noget madding og dit fisketegn (såfremt du er over 18) og mød op på Nordhavnen til en hyggelig eftermiddag. Undervejs tænder vi op for bålgryderne, og noget af dagens fangst tilberedes i Ø-Havens udekøkken under kyndig vejledning og med tips fra Smag på Aarhus. Naturformidler og biolog Lars Brøndum fra Naturhistorisk Museum Aarhus guider og fortæller undervejs.

 

Praktiske informationer:

Tur: Torsk på havnemolen

Tid: Lørdag den11. marts kl. 10.00-13.00

Sted: Nordhavnen – vi mødes for enden af Bernhardt Jensens Blv/Helga Pedersens gade.

Husk: fiskeudstyr, madding, fisketegn (hvis du er over 18), varmt tøj, og en spand til fangsten.

Arrangør: Naturhistorisk Museum Aarhus & Smag på Aarhus, Aarhus Kommune.

Turleder: Biolog Lars Brøndum, tlf 23 36 16 62

Pris og tilmelding: Turen er gratis, og der er ingen tilmelding.

 

Om Smag på Aarhus

Smag på Aarhus er et 4-årigt projekt støttet af Nordea-fonden og forankret i Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Det er et ambitiøst natur- og madprojekt, hvor byens rum skal gentænkes, så der bliver flere spiselige og sanselige miljøer i Aarhus. Aarhusianerne skal selv være med til at skabe og påvirke deres nære omgivelser med smukke træer, buske og planter, der er fulde af smag. Samtidig skal den spiselige natur formidles, så flere af byens borgere opdager det mangfoldige spisekammer, som naturen i og omkring Aarhus byder på.

torsk på havnemolen

Læs mere på www.Smagpaaaarhus.dk

Del artikel

Andre læser også