Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smag italienske Michelin-retter i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

På torsdag 4. maj lancerer Nordisk Spisehus en menu i samarbejde med den anerkendte, italienske Michelin-restaurant Alice. Dermed kan spisehusets gæster i Aarhus se frem til at nyde Michelin-retter, som ellers kun kan opleves i Milano. 

 

”Vi kombinerer de italienske Michelin-retter med vores egne nordiske gourmetretter og skaber en ret unik, gastronomisk oplevelse for vores gæster. Når to køkkener fusionerer på den måde som de gør her, opstår der nye og spændende smagsnuancer, og dem vi glæder os enormt meget til at afsløre over for gæsterne på Nordisk Spisehus,” fortæller køkkenchef Kasper Pelle Christensen.

 

På kulinarisk visit i Milano

Forud for den nye menu har Kasper Pelle Christensen besøgt Alice Ristorante og stået i køkkenet sammen med souschef Ida Brenna og køkkenchef Viviana Varese. Mødet gav de tre kokke anledning til at udveksle ideer og give hinanden indblik i lighederne og forskellene mellem det nordiske og det italienske køkken. ”Det var en stor oplevelse at besøge Alice Ristorante. Det slog mig, hvor stor forskellen i virkeligheden er på vores to madkulturer. I norden koncentrerer vi os om at skabe rene, enkle og smagfulde gourmetoplevelser, mens de i Italien bruger flere stærke krydderier og går efter gourmetretter med virkelig smæk på smagene,” fortæller Kasper Pelle Christensen.

 

Dessert med Timut-peber og espresso

I samspil med egne gourmetretter serverer Nordisk Spisehus to Michelin-retter fra Alice Ristorante. Den ene er en mellemret med brissel i kraftig kalveglace, krystalliseret rødbede og en fin balance mellem chili og yoghurt. Den anden er Alices berømte signatur-dessert med frisk og krydret timut-peber i selskab med espresso og marsalaskum.

Køkkenchef Viviana Varese hos Alice Ristorante i Milano

Den nye menu kan opleves på Nordisk Spisehus fra torsdag 4. maj til og med onsdag d. 5. juli. Prisen for tasting menuen er 899 kroner.

Læs mere her:

Smag italienske Michelin-retter i Aarhus

Del artikel

Andre læser også