Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smag på Byen Aarhus er tilbage – gastronomi til overkommelige priser

Af anders@sommersangdigital.dk

Nyd et forår i gastronomiens tegn, når Smag på Byen i samarbejde med en række håndplukkede restaurantperler i Aarhus endnu en gang åbner dørene for store spiseoplevelser til budgetvenlige priser.

 

Eventet, der løber af stablen 23. marts til den 2. april 2017, har flere gange tidligere høstet stor succes og lanceres nu for 4. år i træk. Til det kommende event, er de deltagende restauranter håndplukkede, så der med garanti vil være tale om gastronomi på højt niveau.

 

Gastronomi til overkommelige priser

Alle elsker god mad og gode oplevelser. Og formålet med Smag på Byen er netop at bringe disse oplevelser ud til et nyt og bredere publikum. For kun 225 kroner byder de deltagende restauranter på en 3-retters menu, som er specielt sammensat til lejligheden og afspejler restaurantens stil og niveau.

 

Aarhus disker op med et stærkt felt af tilbagevendende perler som Carlton, Restaurant Unico og Skovmøllen denne gang flot suppleret af spændende nyheder som Restaurant Thors Mølle og Morena Mia.

Smag på byen

”Vi er utroligt stolte af den succes, som Smag på Byen er blevet til. Ved at udvælge restauranter med et generelt højt niveau og fokusere på kvalitet, har vi opnået et imponerende udvalg af restauranter og dygtige samarbejdspartnere, som vi er sikre på, vil give vores kunder en god oplevelse”, siger salgs-ansvarlig for SPOT og Smag på Byen, René Slatanach og tilføjer: ”Skønt at opleve, at vores bestræbelser på at hylde store madoplevelser og gøre dem endnu mere tilgængelige bærer frugt.”

Smag på byen

De udvalgte restauranter repræsenterer en bred vifte af både dansk og international madlavning – fælles for dem alle er et højt niveau og en forkærlighed for velsmagende og kreative retter.

Smag på Byen Aarhus er tilbage - gastronomi til overkommelige priser

Rift om billetterne

Når billetterne sættes til salg, er der stor rift om pladserne på de mest populære restauranter, og erfaringer fra senere år viser, at man skal være hurtig på tasterne, hvis man har sat næsen op efter de mest populære steder.

Billetter kan købes her:

 

Del artikel

Andre læser også