Kendt smørrebrødsrestaurant åbner gastro-bod

Hos Aarhus Central Food Market kan man behage smagsløgene med lidt af hvert. Du kan få salater, fiskeanretninger, pastaretter, tapas. Nu bliver det også muligt at gå på opdagelse i Kählers nordiske smørrebrødsunivers. Aarhus Central Food Market åbner lørdag 1. oktober kl. 12.00 sammen med Kähler Smørrebrød – Take-away

 

Aarhus Central Food Market bliver stedet, hvor du kan hente innovativt og nordisk smørrebrød til frokostpausen, til forretningsmødet og som aftensmad derhjemme, hvis det skal være nemt og lækkert. Kähler Spisesalon åbner nemlig en gastro-bod under navnet Kähler Smørrebrød – Take-away.

 

Et nyt kapitel 

“Vi glæder os helt enormt til at starte et nyt kapitel i Kähler Spisesalons historie. Vi vil kunne forkæle endnu flere smørrebrøds-elskere i Aarhus med vores prisvindende og populære smørrebrød. Hos Kähler Smørrebrød – Take-away vil du finde moderne og nytænkende smørrebrød. Det hele er fremstillet af de allerbedste og mest sæsonaktuelle råvarer, og det er endda til priser, der er til at betale,” fortæller Jannie Våtevik, der er køkkenchef hos Kähler Spisesalon.

 

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Skriv et svar