Afsløring – Søren Kvist Pedersen går til bekendelse: Jeg spiser hvede!

Søren Kvist Pedersen, som adlyder navnet Søren Sørøver, står nu frem, da han var klar over, at misbruget efterhånden har taget overhånd. Søren Sørøver fortæller, at han føler det som en stor lettelse, at stå offenligt frem med sin afhængighed og overforbrug af hvede. I dag er det mest økologisk hvede, som han er afhængig af.

Det startede i barndommen

Lige siden min spæde barndom har jeg spist hvede. Min kære moder har, givetvis uden at kunne overskue konsekvensen af denne ugerning, allerede fra de første år introduceret mig for denne ondskab. Gennem mine teenageår tiltog misbruget, og i de ældste klasser i folkeskolen var der tale om en decideret afhængighed. Der blev på daglig basis indkøbt og indtaget franskbrød i spisefrikvarterene. Pengene, og det var ikke så få, der skulle til, blev ofte stjålet fra min fader. Lidt af gangen så misbruget kunne skjules.

Blev ikke klogere

Man skulle tro, at jeg som voksen var blevet klogere. Måske skyldes det, at jeg hverken har været “kornfed”, haft podagra eller nyesvigt – hverken har mistet mine tænder eller besindelsen – eller har haft nogle af de mange andre smertefulde bivirkninger, der kommer af et hvedemisbrug. Måske er det i virkeligheden min forbandelse! Det livsensfarlige misbrug bider ikke på mig, så når dagen kommer, og det gør den, så vil hveden ganske ubemærket flå livet ud af mig. Jeg har i pressede perioder af mit liv stort set levet af brød. Meget mod almindelig sund fornuft har jeg tabt mig i de perioder og ikke som det indlysnede ville være, tage på. Det skyldes sandsynligvis kroppens dødskamp mod hveden!

Hvis jeg havde været indianer, ville jeg efter min død, ikke som de andre, ende på de evige jagtmarker, men i stedet vandre hvileløst rundt på de evige hvedemarker!

Udstødt

Jeg kædespiser hvede! Jeg kan finde på at skære et stykke varmt nybagt franskbrød, inden jeg faktisk har tygget den forrige skive af munden. En besættelse der er helt ude af kontrol. Forestil dig at blive brændt ubarmhjertigt i munden, bare fordi hvedetrangen tvinger dig til at bide af dit snobrød, inden det er kølet af, og på den måde tilsidesætte hele din børnelærdom om varme ting. Det er den slags galimatias, man står med som hvedemisbruger. Altså vi er derude, hvor jeg overvejer at blive gift igen blot p.g.a. hvedebrødsdagene!

Jeg har prøvet kornitiv terapi. Jeg har tvunget mig selv til at spise underkogt pasta og blæst med mel i munden, men er kommet til den erkendelse, at jeg har en rygrad som kogt spaghetti. Jeg må se i øjnene, at jeg må leve med mit misbrug resten af mit sørgelige liv.

Men det bliver værre endnu!

Jeg kan i misbruget være så egoistisk at udsætte andres liv og lemmer for overlast. Jeg kan finde på at servere nybagt brød for gæster! Forestil dig at sidde som gæst i et hus og få serveret et dampende varmt duftende brød. Noget du ved, værten elsker. Kan man så som gæst gøre andet end at forbryde sig mod sund fornuft og spise af brødet, blot for at tækkes værten? Det kan jeg finde på at byde mine gæster!

Jeg er flov

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg skammer mig over mit hvedebrug, men på den anden side hjælper det ikke noget at skjule det. Derfor springer jeg ud som hvedespiser og beder på den måde min omgangskreds om at forholde sig til det.

Søren Kvist – Stifter af anonyme hvedemisbrugere

P.S. Hvis du ser mig stå bag ved et bageri og smugspise en birkes, så bebrejd ikke mig – hvis der fandtes hvedefixerum, ville jeg bruge dem!

Søren Sørøver bor i Sondrup Bakker og driver, sammen med Lone Landmand, blandt andet Brandbygegaard, www.detflydendeforlag.dk og www.kvistvitus.dk