Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spansk Michelinkok serverer verdensklasse tapas i Aarhus

Af Line Ingwar Karlsen

Det er Salling som har fået stjernekokken Andreu Genestra lokket til Aarhus. Torsdag den 19. februar forvandler Michelinkokken Andreu Genestra Sallings Bistro til et himmerige for tapas-elskere.

 

På torsdag mellem 12.00 og 15.00 bliver Sallings bistro omdannet til en tapasbar, når den spanske Michelinkok Andreu Genestra sammen med sit kokketeam indtager køkkenet og serverer et væld af de små lækkerier for bistroens gæster. I samme ombæring bliver det øvrige menukort i Salling skiftet ud med varme retter fra det spanske/mallorcinske køkken.

 

Stjernekokken Andreu Genestra stammer fra den spanske ø Mallorca og har levet blandt potter og pander, siden han begyndte som køkkenassistent på et hotel i en alder af 16 år. Efter at have uddannet sig til kok, arbejdede han sig frem i køkkenerne på de førende hoteller på Mallorca, hvorefter han besluttede at prøve lykken i Barcelona, hvilket blandt andet førte ham til køkkenet på den verdensberømte restaurant El Bulli. Genestra har ud over at arbejde som køkkenchef på gourmetrestauranter rejst verden rundt og lavet mad i både Brasilien, London, Stockholm og Kuwait, hvor han kokkererede for den kongelige familie.

 

Beriget af sine erfaringer fra udlandet er han nu vendt hjem til Mallorca sammen med sit team i Restaurant Andreu Genestra på Hotel Predi Son Jaumell i Capdepera. Andreu Genestra har gennem sin karriere modtaget en Michelinstjerne, en sol fra den spanske gourmetpris Repsol, og derudover er han kåret til Årets Kok i Balearene, Spanien.

 

Det er ikke muligt at reservere bord i bistroen til den spanske gourmetfrokost, men gæster tages ind løbende.

 

Tapas-menu i Salling:

Lille tapas-menu, 3 salte og 1 sød tapas. Kr. 120,-

Medium tapas-menu, 4 salte og 2 søde tapas. Kr. 170,-

 

 

Andreu Genestra

Del artikel

Andre læser også