Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Special edition kylling danois med et asiatisk twist – serveret af Jesper Koch

Af anders@sommersangdigital.dk

Søndag den 30. april kan du opleve Masterchef-dommer og mesterkok bag gryderne i Aarhus Central Food Market. Det sker, når han laver en one-day-special asiatisk fortolkning af kylling med nye kartofler, asparges og syltede agurker.

 

Himmelen er mere blå, bøgen er sprunget ud og de danske råvarer er bedre end nogensinde. Det fejrer BangKoch med en one-day-special forårsfortolkning af den klassiske danske ret: kylling med asparges, syltede agurker og skrubbede kartofler. Klassikeren får en asiatisk makeover, og forvandles til en gastronomisk fornøjelse, der kildre både de sure og de søde smagsløg hos gæsterne. Jesper Koch siger: ”Mør kylling med agurkesalat, rabarber og nyopgravede kartofler var en hof-ret i mit barndomshjem – som jeg tror, den er det for mange danskere. Det er netop det minde, jeg genfortolker nu i en asiatisk udgave.”

Special edition kylling danois med et asiatisk twist – serveret af Jesper Koch

Netop kombinationen af danske råvarer og asiatiske metode og traditioner er selve essensen i BangKoch, som har været en del af Aarhus Central Food Market siden åbningen i oktober 2016. Eventet er en engangsfornøjelse, så det er med at møde op den søndag den 30. april fra klokken 11.30.

 

Se mere om Aarhus Central Food Market her:

Del artikel

Andre læser også