Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Østjyllands Politi søger vidner: 12-årig dreng slået og sparket flere gange

Af Freja Dumont

Tirsdag kl. 16.34 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 12-årig dreng var blevet antastet af en gruppe jævnaldrende drenge, da han var på vej hjem fra fritidsklub ved Vorrevangskolen i Aarhus N.

Det melder dagens døgnrapport om.

Den 12-årige dreng har forklaret til politiet, at han gik fra klubben på Grydhøjvej kl. ca. 15.55 for at gå mod bussen, der holder tæt på Jævndøgnsvej.

Da han kom gående ad Vorregårds Allé kom en gruppe på fire drenge gående imod ham.

Overfaldet af jævnaldrende drenge

Drengen har forklaret, at den ene af drengene begyndte at slå ud efter ham og ramte ham flere gange i maven, og en af de andre drenge sparkede ham over knæet og på skinnebenet.

De to drenge kom desuden med truende udtalelser mod den 12-årige dreng.

Den ene dreng beskrives som ca. 12 år, 150-160 cm høj, mørk i huden og iført en sort jakke.

Den anden dreng beskrives som 12-14 år, 160-170 cm høj og mørk i huden. De talte begge dansk med accent.

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set overfaldet og som kan bidrage med oplysninger, der kan belyse sagen yderligere.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Del artikel

Andre læser også