Kähler Villa Dining

 

Vi er reelt i Aarhus Nord, men postnummeret er 8240 Risskov. Vejen hedder noget så uinspirerende som Grenåvej. Vi er i gåafstand til Trøjborg. Ellers vækker den store, hvide patriciervilla en smule minder fra tidligere tiders Gl. Åbyhøj. Stilen og indretningen er en blanding af nyt nordisk design og herskabets måde at bygge store og mondæne huse på. Man føler sig godt tilpas med det samme. Møblerne er flotte, stuerne er store, stilen er ren, der er højt til loftet, alt service er Kählers keramik, Ridel glas, en åben pejs og afdæmpet musik. Det er nordisk i al sin enkelhed.

 

En aften med det hele

Konceptet hos Villa Dining er et af dem, som man ikke ser så ofte. I al sin enkelhed går det ud på, at du ankommer til villaen mellem 18.15 og 18.30 og forlader den igen mellem 21.30 og 22.00. I det tidsrum får du så aperitif, snacks, appetizer, tre retter mad med fri vin, kaffe, sødt og avec. Prisen for en aften med det hele er mandag til torsdag 599 kroner og fredag til lørdag 699 kroner inklusiv alt. Det gode er, at man på forhånd ved, hvad det maksimalt kan koste. Hvis du vil have den mindre, sølvmenu, så er prisen 299 kroner.

 

Selvhenter vin

Idéen er, at alle selv henter sin vin. Vand kommer på bordet og bliver jævnligt fyldt op af tjeneren. Men vin henter man selv. Vinen skifter efter menu og sæson. Der er noget for enhver smag. Man kan få rådgivning af tjenerne, hvis man er i tvivl om, hvilken vin der passede bedst til en ret.

 

Vinmenu

Kähler Villa Dining fuldender din oplevelse med en vinmenu, der er nøje tilpasset den aktuelle menu. Restauranten har udvalgt tre hvidvine, tre rødvine og en dessertvin, som du frit kan vælge i mellem i vinbaren. Når du nyder den udsøgte guldmenu, får du også vin ad libitum. Der er ingen fine fornemmelser, og hver enkelt gæst må frit forsyne sig selv med vin fra vinbaren, hvilket kun øger den uformelle stemning og følelsen af hjemlig hygge. Til de af gæsterne, som ikke ønsker vin, er der selvfølgelig saft og sodavand ad libitum til Guldmenuen.

 

 

Info

Anmeldelser