Møllegården på Alrø

Nogle gange er det uden for de store byer, det sker. Sådan mener vi, det er med Møllegården på Alrø. Godt nok går hovedvejen ikke lige forbi os, men med lidt navigation og tålmodighed dukker den op. Den gamle gård gav inspiration til Morten Korch filmen ”Det skete på Møllegården” fra 1960.

 

Klassisk mad der smager af noget

Menukortet er bygget op med nogle faste retter, som altid er på kortet. Møllegården har derudover en frokosttallerken med fire forskellige indslag. Ellers er der dagens ret. Den skifter også fra dag til dag. En staldpakke er et sæt bestående af en sildeservering, og enten en pariserbøf eller et stjerneskud. På aftenkortet er der altid tre retter på. De varierer fra dag til dag. Vi har altid et menukort, som er skræddersyet til børn. Vores køkken er dansk med fokus på friske, lokale råvarer.

 

Man sidder i gamle grisebåse

Restauranten ligger i en restaureret staldbygning i en af gårdens længer. Du sidder simpelthen og spiser i de gamle grisebåse. Charmerende og en smule anderledes. Det giver en god stemning, da alt jo er nøjsomt istandsat, og intet har med tidligere tiders svinestalde at gøre. Betjeningen vil vi kalde nede på jorden. Vi går op i, at gæsterne skal have det godt, og vi gør nødigt tingene kompliceret. Værtskab betyder meget for os. Vi lever af tilfredse gæster, så derfor skal du føle dig hjemme på Møllegården.

 

En tidslomme fra en svunden tid

Der ligger mange smukke, gamle huse på Alrø. Det er en tidslomme, hvor tingene foregår i et stille og roligt tempo. Naturen er smuk, og der er udsigt ud over havet fra restauranten. Alrø er forbundet med fastlandet via en dæmning, så du kan køre derover.

 

Sæsonåbnet

Møllegården er ikke åben for a la carte hele året – og dog. Hvis der er selskaber eller andre arrangementer, så har vi. Så inden du nu får lyst til en tur til Alrø, så er det værd at undersøge, om Møllegården nu også har åbent. Ud over sæsonen afholder Møllegården selskaber, fester, julefrokoster, koncerter og andre kulturelle begivenheder.

 

Buffet

Buffet på Møllegården

 

 

Vinkort

Vinkort på Møllegården

Info

Annonce