AU Vestergade

I den hyggelige og stemningsfulde Vestergade ligger restauranten og vinbaren AU Vestergade. Den ligger i en af byens ældste bygninger, og atmosfæren er i sin helt egen kategori. Lokalerne er nænsomt restaurerede, og sammen med den moderne og stilfulde indretning vil du opleve en helt unik stemning. Maden er på et højt niveau. AU Vestergade er en af de bedste restauranter i Aarhus. De har fået topanmeldelser af madanmelderne og har om nogen skabt deres egen stil. Anders Udengaard ejer restauranten og har en fortid på Prins Ferdinand i Den Gamle By, og driver desuden Restaurant Unico i Højbjerg. Den store gourmet-oplevelse på AU koster 888 kroner for 8 enestående serveringer. Er du til mindre, så koster fem retter 555 kroner. Det er priser, som i den grad er sympatiske. Med seks stjerner i Jyllands-Posten, for både maden og betjeningen, og en top-anmeldelse på Aarhus Update, så kan du trygt bestille bord på Restaurant AU.

 

Vinbaren uden en “hængebar”

I vinbaren er der ingen dogmer. Der er heller ingen forudindtagede holdninger eller fine fornemmelser. Her er alt vin. Både økologisk, biodynamisk, moderne og klassisk vin. Fællesnævneren er, at det skal smage godt. Personalet arbejder ude blandt gæsterne og er i den grad nærværende. De ved noget om vin, og går ikke af vejen for at rådgive og fortælle om vinene. De fleste vine kan købes på glas, og til sympatiske priser.

 

Mad i vinbaren

Som en af de få vinbarer i Aarhus kan du få serveret mad. Ikke store og tunge retter. Men enkle og unikke serveringer, som passer til vinen og ikke omvendt. Det er befriende. Maden koster fra 55 kroner og opefter. Hvis du, som eksempel, vælger sommelierens unikke måltid, får du to måltider mad og fire vine for 333 kroner. Maden er på et højt niveau, og du kan på ingen måde sammenligne det med de “typiske” tapas-serveringer, man alt for ofte ser. Køkkenet er åbent. Eller der er glas omkring det, men du kan følge med i, hvad kokkene laver. Glasset omkring køkkenet bruges i øvrigt til at skive bestillinger, bookingtider og så videre på.

Tilbud

Info

Anmeldelser