Af Redaktionen

Ophavsmanden til en lang række store danske hits tager et stærkt hold musikere med i Musikhuset til en nostalgisk og festlig aften.

 

De sidste 35 år har Poul Halberg sat dybe aftryk i den danske musikhistorie med sin markante medvirken i blandt andre Ray Dee Oh og Halberg Larsen – for ikke at glemme Poul Halbergs egne soloudgivelser.

 

Det har ført til et væld af hits gennem tiderne, og de får naturligvis en genopfriskning, når Poul Halberg gæster Musikhuset inden længe.

”En sang starter som en lille idé, en spire, der langsomt vokser – måske kommer den videre, bliver indspillet og kommer med på turné. Og for lytteren knytter der sig også ofte en historie til sangen. En begivenhed i livet, en dejlig tid, en ferie, en forelskelse. Det er en stor glæde for mig at kunne præsentere en lang række af de sange, jeg har lavet genne, de sidste 35 år, når vi besøger Musikhuset Aarhus med Halberg og Friends,” siger Poul Halberg om koncerten.

 

Publikum kan glæde sig til at høre sange som Magi i Luften, Efterår og Brændende Læber i dugfriske og spillevende 2017-versioner. Udover sit store repertoire tager Halberg et stærkt hold af sangere og musikere med sig til Aarhus. De inkluderer Jette Schandorf på bas, Jan Sivertsen på trommer og Heidi Degns vokal.

 

ARRANGØR:  MUSIKHUSET AARHUS

HALBERG & FRIENDS – MUSIKHUSETS LILLE SAL, TORSDAG. 26. OKTOBER KL 20.00

BILLETPRISER: 270 KRONER

KØB BILLET HER:

Livemusik og koncerter Se alle

Udvalgte artikler Se alle