Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stigning på 68 procent: SUN-AIR øger kapaciteten på Aarhus-Gøteborg

Af anders@sommersangdigital.dk

Både kapaciteten og komforten får en opgradering på erhvervsruten mellem Aarhus og Gøteborg. Samtidig bliver der skåret 10 minutter af den samlede rejsetid.

 

Fra den 9. april kan markant flere end tidligere få glæde af flyruten fra Aarhus Airport til Gøteborg, når SUN-AIR indsætter et nyt og større fly på ruten. Således udskifter flyselskabet sine 19-sæders turbopropfly med 32-sæders jetfly. I konkrete tal betyder det, at SUN-AIR øger kapaciteten på ruten med hele 68 procent.

 

Skiftet til jetfly betyder også, at den samlede rejsetid på ruten mellem Aarhus og Gøteborg falder fra 45 til 35 minutter. Et forhold der glæder lufthavnsdirektør Peter Høgsberg, fordi det er med til at skabe et endnu bedre produkt for erhvervslivet i Østjylland.

 

”Vi glæder os meget over SUN-AIRs opgradering af ruten, idet den i høj grad støtter op om vores vision om at skabe bedre forbindelser til og fra Østjylland – ikke kun for østjyderne, men også for de mange turister og erhvervskunder, der i stigende grad får øjnene op for Aarhus,” siger Peter Høgsberg.

 

Kommerciel direktør i SUN-AIR, Kristian Tvergaard, fortæller, at flyselskabet har valgt helt at udfase fly af typen turboprop og erstatte dem med jetfly. Det skal ensarte flyselskabets udbud og højne oplevelsen generelt. Ydermere er ændringen en reaktion på en række forespørgsler fra erhvervskunder om flere flysæder på ruten mellem Aarhus og Gøteborg.

 

Opgraderer loungen i Aarhus Airport

”Der har været et behov for mere kapacitet på ruten, og derfor er vi meget glade for at kunne give vores erhvervskunder en markant opgradering af ruten. Det både øger kapaciteten, skaber større komfort og nedbringer rejsetiden på ruten. Samtidig opgraderer vi også loungen i Aarhus Airport, så den samlede oplevelse bliver hævet og overliggeren sat højt,” siger Kristian Tvergaard.

 

Det nye 32-sæders Dornier jetfly letter første gang fra Aarhus Airport mod Gøteborg den 9. april.

Del artikel

Andre læser også