Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

SURREALISTISK SAMFUNDSSATIRE TESTES

Af anders@sommersangdigital.dk

Et nyt manuskript testes den 13. december, når Teatret Svalegangen endnu engang åbner dørene til maskinrummet. Denne gang er det dramatiker Line Mørkeby, der afprøver sit syrede og samfundssatiriske manuskript WUNDERLAND – en meta-forestilling, der går i kødet på europæisk identitet midt i flygtningekrisen. Publikum kan se frem til en rå og ufærdig men også intens, direkte og nærværende reading. Efter kun fire timers forberedelse inviteres publikum med ind i teatrets maskinrum i et dristigt forsøg på at inkludere netop deres mening på scenen.

 

GLANSBILLEDET KRAKELERER

Line er dansk. Hun har en dansk familie, en dansk kæreste og danske børn. I anledningen af sin 64 års fødselsdag, har Lines far inviteret hele familien til Hamborg for at besøge modeljernbaneforlystelses-paradiset Miniature Wunderland. Familien skal med Rødby/Puttgarten-færgen for at komme til Wunderland, og midt i familiehyggen, opdager Line på tragiskvis liget af en lille syrisk flygtningedreng i vandkanten. Hun kan ikke længere gennemskue sin egen virkelighed, overskue realiteterne eller holde sit eget selvbillede ud. Heller ikke sin familie. Mødet med liget bliver til en krigerisk mission for at åbne Wunderlands grænser. Men med den lille døde dreng i vandkanten er Wunderland ikke længere et uskyldsrent paradis. Glansbilledet er krakelleret, det er for evigt forandret, og det kan aldrig mere blive det samme.

 

NAVLEBESKUENDE EGO-BERETNING

Teksten WUNDERLAND af dramatiker Line Mørkeby er en navlebeskuende og navlepillende ego-beretning om hoved- karakteren Lines opgør med sin familiære og europæiske identitet. Satiren handler om eksistentiel overlevelse, om desperat angst for at miste sin livsværdi og om at længes efter en verden, man kan overskue. Line ville ønske, at hele verden kunne være i hendes navle, så hun kunne redde den og passe på den. Men i stedet opdager hun, at hendes selvforståelse ikke rækker ud over hendes egne grænser. Eller hendes egen navle.

 

Line Mørkeby er uddannet dramatiker fra Aarhus Teater, og har vundet Reumerts talentpris i 2009 for ”Musical”, og i 2010 vandt hun en Reumert for årets børne- og ungdomsforestilling for stykket ”6 P LR K”. På scenen er det skuespillerne Marie Nørgaard, Malin Elisabeth Rømer Brolin-Tani, Line Bie Rosenstjerne og Emil Birk Hartmann der giver sig i kast med Mørkebys karakterer og Nicolei Faber instruerer.

 

FAKTA

READING 5 ”WUNDERLAND”

MEDVIRKENDE LINE BIE ROSENSTJERNE, MARIE NØRGAARD, MALIN ELISABETH RØMER BROLIN-TANI OG EMIL BIRK HARTMANN

TEKST LINE MØRKEBY

INSTRUKTION NICOLEI FABER

FACILITATOR NANNA GRAUGÅRD JESSEN

PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN

 

DATO 13. DEC. 2016

STED: TEATRET SVALEGANGEN, ROSENKRANTZGADE 21, 8000 AARHUS C.

SCENE: LILLE SCENE TID 19.00

VARIGHED: CA. 90 MIN.

PRIS 50 KR. INKL. GEBYRER

KØB BILLETTER HER:

 

Del artikel

Andre læser også