Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Susse Wold elsker julen – 2. december optræder hun på Møllerup Gods

Af Pernille Søborg

Møllerup Gods inviterer d. 2 december 2016 for anden gang indenfor til en intim julekoncert. I år har skuespilleren Susse Wold og operasangeren Jens-Christian Wandt sammen skabt et stemningsfuldt og varmt juleprogram. Den eventyrlige koncert finder sted oven på Herskabsstalden på Møllerup Gods. Der vil være lotteri til fordel for organisationen Barndrømmen.

 jens-christian-wandt-paa-moellerup-gods

H. C. ANDERSENS EVENTYR

Julen er hjerternes fest – skulle man være i tvivl kan man blot lytte til livskloge Susse Wold. Skuespilleren som både er kendt fra teatret, film og tv, og som kalder julen for kærlighedens højtid. Snart er hun aktuel på Mols, når hun sammen med Jens-Christian Wandt og andre, medvirker ved julekoncerten på Møllerup Gods i Nationalpark Mols Bjerge. Hun skal bl.a. læse eventyr af H. C. Andersen, en digter som har fulgt Susse Wold hele livet. Hun har rejst med hans eventyr i hele verden og siger selv, at hvis hun skulle vælge en enkelt bog til den berømte øde ø så blev det den med H. C. Andersens eventyr.

jens-christian-wandt-paa-moellerup-gods-3

”H. C. Andersen betyder noget helt særligt for mig, jeg elsker, når han siger: Jeg griber en ide for den ældre og fortæller så for de små, idet jeg ved at far og mor ofte lytter med, og dem må man give lidt for tanken – det er det han kan, den gamle digter” – siger Susse Wold, ”han kan give os lidt for tanken. Samtidig er hans sprog helt magisk, og man digter med, når man er i hans farverige univers”.

 

SUSSE WOLD GLÆDER SIG TIL KONCERTEN PÅ MØLLERUP

Koncerten på Møllerup bliver en smuk og poetisk aften, hvor julens kendte og elskede melodier vil gå hånd i hånd med eventyr, fortællinger og givende ord. ”Jeg elsker julen” – siger Susse Wold, ”Julen er en tid, hvor vi har mulighed for at tænde et lys i mørket. Vi har mulighed for i fællesskab at synge julens budskab ind. Kærlighedsbudskabet.” H. C. Andersens ord fra Tepotten om, hvor velsignet det er at glemme sig selv i andre, forstærkes ved juletid – Susse Wold siger det på sin egen måde ” Det er ved at give, at man modtager. Julen er en påmindelse om, at vi ikke er alene, og at de usynlige ting varer evigt – jo, jeg elsker julen og jeg glæder mig meget til julekoncerten på Møllerup.

susse-wold-paa-moellerup-gods

JULEKONCERTEN AFHOLDES I DET SMUKKE RUM OVENPÅ HERSKABSSTALDEN

På Møllerup Gods er der fredag d. 2 december kl. 19.00 sammensat et stemningsfuldt og varmt juleprogram, hvor julens elskede melodier blandes med eventyr, digte og små fortællinger, der fortæller, at julen er hjerternes fest.

 

  • Hør bl.a. Dejlig er jorden, O hellige nat, Ave Maria, Pie Jesu, En rose så jeg skyde, Julen har bragt og andre af julens vidunderlige salmer, præsenteret med tekster af bl.a. H. C. Andersen og Saint-Exupéry.

 

  • Solistiske indslag og fællessang.

 

  • En poetisk og stemningsfuld aften på vej mod jul.

 

PROGRAM:

Kl. 18:30: Dørene åbner

Kl. 19.00: Julens elskede, kendte melodier og oplæsning af eventyr – solistiske indslag, sange, hvor alle synger med og H.C. Andersen.

Efter koncerten byder godsejere Anne Sophie og Stig Gamborg på et glas glögg og en lille bid.
Her vil det også være muligt at hilse på de medvirkende kunstnere.

 

 

MEDVIRKENDE

Skuespiller: Susse Wold

Operasangerne: Lisbeth Kjærulff og Jens-Christian Wandt

Musik: Holmens organist Jakob Lorentzen akkompagnerer.

 

KORT FORTALT

Enestående mulighed for at opleve et smukt juleprogram skabt af arrangør af Verdensballetten Jens-Christian Wandt sammen med skuespillerinde Susse Wold. De har sammen skabt et stemningsfuldt og varmt juleprogram, hvor julens elskede melodier blandes med eventyr, digte og små fortællinger der fortæller at julen er hjerternes fest. Koncerten finder sted fredag den 2. december oven på Herskabsstalden på Møllerup Gods.

Website – se mere her:

 

stenalder1090x200-2

Del artikel

Andre læser også