Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny autentisk syrisk restaurant åbner på Banegårdspladsen – Milo er navnet

Af Line Ingwar Karlsen

Overfor Banegården i Aarhus åbner der en ny restaurant. Det er den 1. maj, at dørene åbnes første gang for gæsterne. Lokalerne husede før Café Nero, som har valgt at flytte.

Syrisk restaurant

Det bliver etnisk syrisk mad, som bliver serveret hos Milo – Restaurant & Café. Vi vil blandt andet se mezza på menukortet. Mezza kan sammenlignes med den spanske tapas, blot med syriske serveringer. Her er fokus på den autentiske syriske smag, som ikke så mange af os kender. Ud over Mezza vil der være shawarma. Her vil alt være hjemmelavet. Der bliver blandt andet kyllingekød, som er lavet på en gammel syrisk opskrift, hvor krydderiblandingen er unik. Oksekødet bliver også med en smag, vi ikke har smagt i Aarhus – endnu. Den syriske falafel smager ikke som dem, vi er vant til, og ifølge ejerne venter der os en helt unik smagsoplevelse.

Alt er hjemmelavet

Syrerne går meget op i mad, og er meget tro mod deres traditioner. Det er ikke et kompliceret køkken at gå til, men der er utrolig mange smagsnuancer. Basiskøkkenet kender vi. Det er flade brød, hummus, marineret kød og de mange småretter, mezza. Det er mere, hvor meget tid og omhyggelighed man lægger i maden og smagen, som gør maden anderledes. Ejerne af Milo vil gerne understrege, at alle retterne er hjemmelavede. Brødet er altid friskbagt. Det bages løbende.
Milo Restaurant & Café Aarhus Update

Sympatiske priser, hvor alle kan være med

Vi har ikke autentisk syrisk mad i Aarhus, så vidt jeg ved. I hvert fald er der ingen syrisk restaurant. Priserne starter ved 35 kroner og opefter. Signatur-shawarmaen med kylling vil koster 45 kroner. Alt i alt er meningen med Milo, at det ikke skal være dyrt at spise – og det skal heller ikke være noget, man skal spare op til. Et måltid mættende mad vil du kunne få til omkring de 50 kroner.

Ny autentisk syrisk restaurant åbner på Banegårdspladsen - Milo er navnet

50% rabat på åbningsdagen

Milo får mellem 35 og 40 siddepladser i restauranten. Når vejret er godt, er der også udendørsservering – i solen vel at mærke. Den 1. maj fejrer Milo åbningen med at give 50% rabat på hele menukortet. Det gælder fra kl. 10.00 til 22.00.

 

Milo – Restaurant & Café

Banegårdspladsen 8
8000 Aarhus C
Åbningstiderne kommer til at være fra klokken 10.00 til 22.00 alle ugens dage.

 

Del artikel

Andre læser også