Takeaway fra Restaurant Soya – god sushi og fair pris

Restaurant Soya, den kendte japanske restaurant i Jægergårdsgade. Gennem en del år har restauranten været kendt for sin sushi, også længe før det blev almindeligt at spise sushi i Aarhus. Forleden dag var jeg forbi efter takeaway til familien, og selvom menukortet byder på meget andet, faldt valget alligevel på sushi. Det lidt specielle er deres ”bland selv” koncept. Her kan man vælge mellem 11 forskellige stykker sushi. På deres hjemmeside kan man selv sammensætte sin menu og størrelsen på den. Et par kvinder har gjort mig opmærksom på, hvor smart det er, men jeg vælger som regel en af deres menuer.

Hurtig og effektivt

Et plus ved Soya er den præcision der arbejdes efter. Maden er altid klar til afhentning på det aftalte tidspunkt. Folkene på Soya må sætte en ære i at være præcise og holde hvad de lover. Vi har endnu ikke oplevet en eneste fejl fra Soyas side, og har altid fået hvad vi har bestilt til det aftalte tidspunkt. Der er ikke noget mere irriterende, end at vente en halv time ekstra på sin mad, bare fordi personalet ikke har styr på hvor mange bestillinger der er inde, og hvor lang tid det tager at lave maden. Men sådan er det heldigvis ikke på Restaurant Soya.

Der er en stor skare af faste takeaway kunder som restauranten er på fornavn med. Det giver altid en god mavefornemmelse, når man ser faste kunder hente deres mad.

Altid til kundens fordel

Vi fik 12 stykker sushi ti 138 kroner. De var flotte og pænt anrettet. Samtlige stykker havde en pæn størrelse og der var ikke noget fedteri her. Vi fik en tangsalat med i prisen plus der var 13 stykker sushi. Stykkerne er store, det er klassisk sushi, ærligt og ikke for meget eksperimenterende kokkekunst. Nedenunder ser du menuen med 12 stykker sushi. Der er syv stykker Nigiri, to stykker er med tigerejer, tre stykker med laks, en med tun og en med slethvar. De seks ruller maki, som burde have været fem, var med krabbe, laks, tun og avocado. Helt igennem velsmagende og den rette temperatur.

Menu med 12 stykker-blandet-sushi-fra-Restaurant-Soya

Menuen med 9 stykker var meget ens med den store menu, selvfølgelig med tre stykker mindre. Her fik vi også en ekstra Nigiri med. Prisen var 108 kroner.

Menu-med-9-stykker-blandet-sushi-fra-Restaurant-Soya

Da vores takeaway skulle holde til to mindre måltider, valgte vi også at købe 6 stykker ekstra. Det blev maki med krabbe og agurk til 58 kroner. Prisen er under 10 kroner pr. styk, hvilket må siges at være billigt. Krabbesmagen er ikke gennemtrængende, men vi er ikke i tvivl om der er krabber i.

Krabbe-med-Augurk-fra-Restaurant-Soya

Ingen sushi uden wasabi

Ældre japanske mænd kalder ofte wasabi for sushiens sjæl. Det er vel at mærke den ægte wasabi jeg taler om. Ægte wasabi fremstilles af den forholdsvis sjældne wasabiplante, der indeholder stoffer, de såkaldte isothiocyanter eller sennepsolier, som vi også kender fra sennepsfrø, peberrod, kål og løg. Stofferne frigøres, når planterne rives eller knuses. På en ejendommelig måde fremhæver den skarpe og kradse smag af wasabi den delikate smag af frisk fisk og skaldyr. De fleste steder i de vestlige lande er det svært at få fat i frisk ægte wasabi, så en del anvender et erstatningsprodukt. Vi spurgte hvad man gjorde hos Soya og her bruger man ægte wasabi ifølge vores unge tjener.

Restauranten er velbesøgt, men den vil vi ikke anmelde denne gang. Dog har vi bemærket, at mange af gæsterne vælger de varme japanske retter når de gæster restauranten, men vælger sushi som takeaway.

Byens Spiseguide anbefaler takeaway fra Restaurant Soya. Det er ærlig frisk sushi, ikke i goumetklassen, men det er prisen heller ikke. Du får en god betjening og med garanti nogle store velsmagende stykker sushi.

 

Restaurant Soya
Jægergårdsgade 60
8000 Aarhus
Telefon 86 18 43 88
 
Besøg hjemmeside
 
Åbningstider
Mandag – torsdag fra 14 – 23
Fredag – søndag fra 12 – 23

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Én kommentar til “Takeaway fra Restaurant Soya – god sushi og fair pris”

  1. Mia Luise

    Sjovt. Jeg er ikke enig. Bliver skuffet hver gang, så nu bestiller jeg ikke derfra mere. Stykkerne er små, tjeneren sure og to gange har vi fået for lidt sushi. Når vi har påpeget det har de ikke ville gøre noget ved det (“Det er et tilskud, så det er rigeligt billigt for ker”).

    Svar

Skriv et svar