Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tang på Tangkrogen – hvor ellers?

Af Freja Dumont

Tang er der meget af på Tangkrogen – det kan af og til lugtes og ofte ses i strandkanten. Det er gået op for mange, at tang er sundt, og det dyrkes mere og mere i Danmark, hvor tangskove plantes i havet. Tang er en videnskab for dem, der dyrker det. Vi andre kender det mest fra det japanske køkken og i sushi.

Tang og vand hænger sammen - Foodfestival 2015

Men hvor finder man den bedste tang, hvordan høstes den, og hvordan anvendes den i dit køkken. Det fik vi en kort, men præcis, gennemgang af på Havets vegetarbuffet på Food Festivalen, hvor Anita Dietz informerede om det, for de få fremmødte, der trodsede regnen.

Anita Dietz på Foodfestival 2015

Flødeis med Søl

Det er Nordisk Ministerråd i samarbejde med AgroTech, der står bag. De prøver, at komme ud til folket og oplyse om, hvorfor vi skal spise tang, og hvordan det kan anvendes. Der er fokus på bæredygtighed og vores egne resurser fra naturen. De fremmødte startede med en flødeis med tangarten Søl. Derefter fyldtes de små smagstallerkener med tangkaviar efter eget ønske. Der var seks forskellige slags at vælge imellem.

Nordisk Tang på Foodfestivalen

Hvorfor tang?

Det er frit for private at hente tang. Til info kan nævnes, at det kun er de første 10 cm, man spiser, og at tørret tang er uden forurening. Det, der lugtes i dag på Tangkrogen, skal man dog ikke spise, da det er råddent. Tang kan bruges frisk, tørret eller fryses ned. Grunden til, at vi skal bruge tang er, at smagen er noget særlig og fremhæver andre smage i retten, samt at det er sundt. Tang er nemlig fyldt med vitaminer og mineraler, og her får vi også naturligt jod.

Anita Dietz på Foodfestivalen

En ting er sikkert. Tang er sundt, og vi vil se mere og mere af det i fremtiden. Kig forbi Havets vegetarbuffet på Havet og blive inspireret til madlavning med tang. Nordisk tang by Endelave Seaweed er igen i år, klar med deres tang-varianter.

Nordisk Tang med smil på - Foodfestival 2015

 

 

Del artikel

Andre læser også