Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Thaiplus – sushi, lige ved og næsten

Af anders@sommersangdigital.dk

Asiatisk mad kan smage som ind i himmeriget. Men også det modsatte. Hvad der præcis afgør det, kan være svært at sige. Råvarerne og kokkens dygtighed kommer vi ikke udenom. Skal maden være tilpasset den danske smag og kultur. Eller skal den være autentisk, med hvad det så end må indebære. Den diskussion kan blive lang. Jeg kan personligt bedst lide det sidste. Vi har spist hos Thaiplus et par gange før. De siger selv, de laver thailandsk mad og sushi. Den første gang var ikke en god oplevelse. Den næste var klart bedre. Til anmeldelsen her, bestilte vi takeaway.

 

A16 – en ny vej i Jylland eller?

Nej, dog ikke. Det var nummeret på den sushimenu, vi bestilte. 249 kroner for 24 stykker. Seks maki california, otte rainbow, fire spicy laks. I nigiri-afdelingen var der en reje, en tun, to laks rose og to stykker flamberet laks. Stykkerne var flotte og store i det. Vinderen var helt klart den flamberede laks. Den let grillede smag var som skabt til ris og soya. Smukt. Der var ikke helt nok til to sultne personer i A16. Men tæt på.

menu-a16-fra-thaiplus

Storebror til A10

Udover A16 bestilte vi en A11 til 145 kroner. 14 stykker. Her kom dagens overraskelse så. En, eller rettere fire, sushi-sandwich med laks. Den lignede en trekants-sandwich med laks og avokado i midten. Lidt sjovt, men den var ganske fin at spise med fingrene. En gimmick uden den store smag. Ellers var der seks california og fire forskellige nigiri. Frisk, store og okay. Generelt var det cremede, bløde ris, vi fik. Flot og lækker konsistenst. De halvsprøde syltede ingefær var af den svage type. Helt fint her.

menu-a11-fra-thaiplus-paa-frederiksbjerg

Lugttesten var i top

Sushi må ikke lugte. Eller dufte for meget af fisk. Frisk fisk skal lugte af frisk hav og tang. Det gjorde den nu ikke helt. Den var meget anonym. Farverne var smukke, og der var noget friskhed over vores sushi. Sådan skal det også være.

sushi-sandwich-med-laks-fra-thaiplus-paa-frederiksbjerg

Intet rod – alt stod snorlige

Indpakningen var god og fast. Stykkerne stod der, hvor de var blevet placeret. Stykkerne var kølige – uden at være kolde. Det er altid et plus, at der er styr på temperaturen. Umiddelbart let at have.

takeaway-fra-thaiplus-i-aarhus_

Vi betalte

I alt måtte vi slippe 488 kroner inklusiv 69 kroner i levering til Just Eat. Billigt var det ikke. Men vi var trods alt tilfredse. Det var en fair nok pris. Mad i Danmark koster, generelt, kassen på grund af den høje moms og de mange afgifter. Når det så er sagt, så kunne man godt lave stykkerne mindre, og dermed få prisen per styk ned. Menuen A16 var bedst value for money. Vi gav 20 kroner for chilimayoer og fem kroner for en lille soya. Det var for dyrt, ingen tvivl om det.

 

Vurdering

Ingen tvivl. God mad, som smager godt. Sushien var god. Stykkerne var lidt for store. Lidt mindre – og flere af dem til samme pris. Det vil trække op her. Risene var perfekte. De smagte af noget. Ikke de kønsløse man ofte ser. Leveringen kom til tiden. Alt var med – en selvfølge, men ofte mangler der noget. Maden var visuelt flot. Farverne smukke. Eneste kritikpunkt var tigerrejerne. De var seje i det – og smagsmæssigt meget svage. Drop dem er min holdning, eller gør dem mere delikate.

 

Alt i alt en anbefaling. Vi var tilfredse – og blev godt mætte. Priserne var fair nok. Dog ikke i den billige ende. Men det er sushi nærmest aldrig.

 

Thaiplus

Skt. Pauls Kirkeplads 9
8000 Aarhus C
Telefon: 86 19 00 86

 

Åbningstider
Alle ugens dage fra 14.00 – 21.00
PS: Thaiplus har også en afdeling på Trøjborg.

 

Thaiplus

Tordenskjoldsgade 1
8200 Aarhus N
Tlf.: 86 10 00 30

Del artikel

Andre læser også