Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

The Overheard – lydværket 4140 Voices i Mindeparken

Af anders@sommersangdigital.dk

Lørdag den 1. juli inviterer lydkunstprojektet The Overheard til en helt særlig åbning af lydinstallationen 4140 Voices i mindemonumentet i Mindeparken i Aarhus.

 

Lørdag den 1. juli 2017 klokken 20.00 inviteres alle til indvielsen af det unikke og stedsspecifikke lydværk 4140 Voices. Lydværket 4140 Voices er skabt af lydkunstnerne Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund, og er en komposition skrevet specifikt til monumentet i Mindeparken i Aarhus. Værket er baseret på optagelser af 4140 nulevende stemmer, som fremsiger navnene på de 4140 faldne danske soldater, der døde under Første Verdenskrig, og hvis navne er indgraveret i mindesmærkets stenvægge. Med hjælp fra kulturbyens dygtige og engagerede frivillige er de 4140 stemmer indsamlet vidt og bredt i Aarhus, med optagelser foretaget i børnehaver, folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner og mange andre steder, hvilket har åbnet op for en helt fantastisk dialog med byens borgere. På den måde bliver der skabt en ny sanselig forbindelse mellem nutidens aarhusianere og den fælles historie, vi alle er en del af. En sanselighed der gør det muligt at forholde sig på en helt anderledes kropslig måde til de navne, der er indgraveret i kalkstenene. Værket vil give de besøgende en helt unik oplevelse i kraft af monumentets særlige akustiske egenskaber, og navnene bliver til mere end bare bogstaver når de bliver aktiveret auditivt; de bliver til stemmer igen, stemmer der ærbødigt mindes de faldne soldater i stor respekt for deres familier og pårørende.

The Overheard - lydværket 4140 Voices i Mindeparken

Kunstnerne vil være til stede til åbningen og fortælle lidt om værket samt The Overheard (mens man lytter til det kan man få et glas).

 

The Overheard / Lyt til det overhørte

The Overheard er en del af det officielle program til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, et projekt der er skabt af Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund fra Center for Sound Studies på Aarhus Universitet. Projektet vil gennem hele året inspirere borgerne til at lytte på nye og anderledes måder til vores lydlige omgivelser gennem ekstraordinære lydinstallationer, kraftfulde koncerter og inspirerende workshops. The Overheard ønsker at invitere borgerne til aktivt og sansende at forholde sig til hverdagens støj og gentænke forholdet mellem musik, lyd og støj. Ved at nedbryde skellet mellem kulturforbruger og ikke-kulturforbruger, kunst og ikke-kunst samt de hverdagslige og unikke kulturoplevelser, kan The Overheard åbne op for dialog og refleksion og endvidere bygge bro mellem samfundets komplekse lydmæssige udfordringer, samt den lyd vi bruger til at akkompagnere vores daglige gøren og laden.

Projektet har indtil videre været en stor succes, med mange besøgende og masser af positiv omtale. Det er blandt andet værd at bemærke, at The Overheard-lydværket Vind og Vand i Struer af Søren Lyngsø Knudsen er en af Danmarks få permanente lydinstallationer, og også Birgit Õigus’ værk Forrest Megaphones udvises der ønske om at gøre til en permanent installation i skovene ved Silkeborg.
Se mere på den her hjemmeside: 

Facebook:  

Program:

Åbningstidspunkter for lydinstallationerne

7. april – 20. august / Silkeborg, Forrest Megaphones (Birgit Õigus)

20. maj – 15. august / Mønsted Kalkgruber, Gravitational Vibrations (Søren Lyngsø Knudsen)

2. juni – permanent / Struer, Gimsinghoved Kunst og Kulturcenter, Vind & Vand (Frode Gundorf Nielsen)

1. juli – 1. september / Mindeparken, Aarhus, 4140 Voices (Marie Højlund & Morten Riis)

4. august – 1. november / Vandtårnet i Lunden, Horsens, Tower Music (Jonas R. Kirkegaard)

 

The Overheard er realiseret med støtte fra og i samarbejde med:

CAVI, Fonden 2017, Swiss Arts Council Prohelvetia, Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje & KODA´s Kulturelle Midler, Kulturarrangementspuljen Aarhus Kommune, Poul Johansen Fonden, Smurfit Kappa, Stibo, Brüel og Kjær, RIAS, Loxam A/S, Horsens Rengøring, UC Syd, Dansk Lyd, Radar, SNYK, Aarhus Kommune, Godsbanen, Struer Lydens By, Struer Tracks, Gimsinghoved kunst- og kulturcenter, Silkeborg Kommune, Kedelhuset, Teknisk Skole Silkeborg, Horsens Kommune, Mønsted Kalkgruber, Mars, Rias.

 

Del artikel

Andre læser også