Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Thorkilds – et nyt vise-værtshus eller det der ligner!

Af Line Ingwar Karlsen

En ny bar og dagligstue har set dagens lys. Rummet husede tidligere “Diskotek Kælderen”, Twenty5 og Naxos Vinkælder. Efter en renovering og sammenlægning af et par rum er et hyggeligt sted opstået. Et før- og eftersted vil være et godt bud. Det holder dog ikke helt, for da vi kom klokken 23 en aften, var der fuldt hus.
Thorkilds i Aarhus

Perfekt placering – med både ro og gang i den!

For enden af åen. Overfor Dokk1. En høj kælder, med masser af lys. En god udsigt til livet udenfor. Et piano, som stedets stamkunder kan spille på. Humane priser, uden det bliver shot-segmentet som vil stå i kø her. Gæsterne er fortrinsvis studerende. Et bud er, at de går på de videregående uddannelser, som ligger i området. Jeg ved det ikke, men mit bud er, at alderen er fra et par og tyve år til godt de 30 år. En flok kvinder i 40’erne har fyldt et bord. Deres dialekt er ikke lokal, så stamkunder ligner de ikke. De droppede bare ind, da de gik forbi. Placeringen gør meget, hvis man ikke kender byen. Her er både ro og gang i den på samme tid.
Ølbilen foran Thorkilds i Aarhus

Øl til humane priser

Klientellet kan lide det sociale liv. Det ses tydeligt. En stor fadøl koster 35 kroner. En Ceres Pilsner. Den kan fint drikkes, og alle ved, hvordan den smager. Der er også et par andre på fad, men vi er i mainstream-klassen. Sådan er det. Der er dog små 10 forskellige special-øl på flaske. Jeg får at vide, af bartenderen, at der er flere på vej.  Ellers er der de gængse drinks og cocktail. Ølbar er det ikke, men stemningen er der, og det er markant mere hyggeligt end på nogle af byens rene øl-pubber. Hvis gæsterne tager stedet til sig – og ølfolket kommer, så er der et stort potentiale her.

De første gæster på Thorkilds i Aarhus

De kreatives legeplads

Musikken var et liveband – stille og roligt. Samtalen skal ikke stoppes af høj musik. Men lav var den nu heller ikke. Ønsket er, at tiltrække de kreative og skabe et stamsted for dem. Tanken er nærliggende, da området vælter med kreative uddannelser. Om det lykkes ved jeg ikke. Jeg så dog, at Thorkilds var propfyldt med gæster. De fleste fra små 25 år til de 45 år. Så mon ikke det kan lykkes. Uanset hvad, så har Aarhus fået et fedt sted. En hyggelig joint, hvor der ikke kræves så meget af gæsterne. Og dog, hvis du kan spille på piano, så gør det.

Livemusik på Thorkilds i Aarhus

Velkommen til Thorkilds!

 

Thorkilds

Mindebrogade 2
8000 Aarhus C
Website

 

Del artikel

Andre læser også