Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Timm Vladimir åbner i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Den kendte bagedyst-vært og amatørkok åbner endnu en afdeling af sin populære madskole. I nyrenoverede lokaler ved Aarhus havn er Timm Vladimirs Køkken klar til at åbne tre kursuskøkkener, som kan tage imod private og virksomheder, som ønsker at bruge gastronomien, som afsæt for en hyggelig aften eller som en teambuilding aktivitet.

 

“Det er en kæmpe forløsning, at vi endelig kan åbne en madskole i Aarhus. Det er en drøm, som jeg har arbejdet på i mange år, og nu sker det endelig. Jeg glæder mig til at give alle gæster samme gode oplevelse, som vi gør i Valby. Et madkursus er en fantastisk relationsskabende oplevelse, som bringer folk tættere på hinanden samtidigt med, at man lærer at lave nogle spændende retter, nye teknikker og har det sjovt,” fortæller Timm.

 

Fem år i Valby

Madskolen i Valby kan snart fejre sin fem års fødselsdag. Det hele begyndte med, at Timm havde deltaget i og vundet Masterchef. Lysten til at arbejde med mad begyndte at brede sig og drømmen om en madskole var født. Han begyndte med ét køkken med plads til 20 personer. I dag har madskolen i Valby vokset sig stor med tre køkkener og plads til 100 gæster om dagen og mere end 40 ansatte.

“Det er gået stærkt, men sikke en tur det har været. Nu er vi klar til at skrive endnu et kapitel, og vi glæder os helt vildt. Aarhus er en spændende by, som har gang i en meget spændende udvikling, når det kommer til mad og gastronomi, og mon ikke det også vil smitte lidt af på vores nye madskole. Vi glæder os til at hygge om vores gæster og lave noget fantastisk mad sammen,” fortsætter Timm.

Lige nu bliver der arbejdet på højtryk, for at den nye madskole kan stå klar medio august. Der er stor forskel på at designe en restaurant og en madskole. Alt er designet med henblik på, at gæsterne selv spiller hovedrollen i tilblivelsen af måltidet. Der skal være tænkt på alt i forhold til udformningen af køkkenerne herunder udstyr, interiør, arbejdsstationer og ikke mindst, at der er plads til at kunne udfolde sig kreativt i køkkenet.

Timm Vladimir åbner i Aarhus

“Når man går i køkkenet i Timm Vladimirs Køkken er hele vores koncept lagt an på, at man arbejder sammen to og to. Vores personale har på forhånd forberedt alt det kedelige.

Løgene er pillet, kartoflerne skrællet og fisken er skællet. Sagt på en anden måde – Vi laver det grove, og gæsten laver det sjove. Alle hold undervises af passionerede undervisere, som er nøje udvalgte og har en kærlighed til gastronomien og evnen til at formidle og lære fra sig på en sjov og utraditionel facon. Vi glæder os til at tage imod alle gæster på havnen i Aarhus,” slutter Timm.

 

Fakta:

Timm Vladimirs Køkken Aarhus åbner medio august 2017 på havnen i Aarhus. Ønsker man et lukket firmaarrangement kan man booke på telefon 28142937.

 

Del artikel

Andre læser også