Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tivoli Friheden udvider åbningstiden – nu kan du få endnu mere ”Jul i Friheden”

Af anders@sommersangdigital.dk

Grundet den store interesse for ”Jul i Friheden” har Tivoli Friheden valgt at udvide åbningstiden om søndagen, så parken nu vil være åben fra kl. 13:00 – 20:00 på alle åbne søndage ifølge kalenderen.

 

Tivoli Friheden har nu haft sin første åbningsweekend med årets nyhed ”Jul i Friheden”. Mere end 4500 gæster valgte at lægge vejen forbi Tivoli Friheden i weekenden, for at opleve den magiske julestemning. Bodbyen har været en stor succes, hvor bl.a. Kødbyens Mad & Marked har serveret lækkerier til ganen, imens man kunne gå i de forskellige non-food boder og finde inspiration til årets julegaver.

 

Åben til klokken 20.00

Når mørket falder på er der for alvor dømt magiske oplevelser for hele familien. Frihedens Sky Tower er blevet omdannet til et 65 meter højt lysende juletræ, som vækker juleånden i store og små. Med den nye åbningstid klokken 13.00 – 20.00 om søndagen er der mulighed for flere hyggelige oplevelser for hele familien, og du kan stadig møde Julemanden eller se Pjerrots særlige juleshow.

 

Jul i Friheden er åbent på udvalgte dage frem til d. 30. december. Se det fulde dagsprogram og åbningstider her:

 

Julemarked

Del artikel

Andre læser også