KRISETIDER

Sted: Testrup Højskole
Time: fredag D. 12. Jan // KL. 12:00
Pris: 2000 - 6000 kroner
Billetter

ET FILOSOFISK SEMINAR 

KRISEN ER TÆNKNINGENS BEGYNDELSE

 

Når krisen rammer os, bliver benene usikre og hånden svedig.
Men krisen er også tænkningens begyndelse. Når verden slår revner og krop og sjæl rystes åbnes døren til en fornyet opmærksomhed på de eksistensvilkår, vores liv er bygget op omkring.

I krisen bliver angsten, fortvivlelsen og frustrationen øjeblikkeligt mærkbare hos os. Når verden bliver unheimlich, som Freud ville sige det, når den bliver uhyggelig og vi ikke føler os hjemme, har filosofien gode vækstbetingelser. „Ude af os selv“ bliver vi opmærksomme på, hvad vi længes efter og som regel tog for givet. Det er i striden med os selv og andre, at det gode og meningsfulde toner frem – som tab eller noget endnu ikke fundet. Krisen peger på menneskelivets skrøbelighed og på at vi, trods effektivisering og rationalisering af vores liv, ikke kan planlægge os ud af enhver ubehagelig livssituation.

 

Krisen rammer før eller siden. Brugen af ordet krise i alt fra midtvejskrise og ægteskabskrise, til klimakrise, flygtningekrise og livskrise, indikerer at krisebevidst­heden er stor, og kriseerfaringerne mange. Kriser ude i verden berører selvet – også selv om de måske udspiller sig langt væk. Når stadig flere lande i den vestlige verden bryder med internationale solidaritetsprincipper bliver vi utrygge.

Når klimakatastrofer rammer uskyldige mennesker rører det os. Når folk sætter livet på spil for at komme til Europa bliver vi bekymrede for flygtninge og for Europas fremtid. Kriser i samfundet bliver til kriser hos det enkelte individ. Forløsningen ligger ikke i en selvtilstrækkelig eksistentialisme, men kræver en gentænkning af forholdet mellem egen eksistens og fællesskaber. På Filosofisk seminar 2018 kaster vi os over krisen som eksistens­vilkår og som tænkningens anledning. Krisetider er tænketider!

 

#/ FOREDRAG

Hans-Jørgen Schanz #/ professor
Luther – grundlægger af eksistensfilosofien.

Lilian Munk Rösing #/ lektor
Freuds testamente.

Søren Gosvig Olesen #/ lektor
Eftertiden – variationer over Agamben. Marianne Stidsen #/ lektor
Fra politik til eksistens
– om et muligt vagtskifte i den danske samtidslitteratur.

David Bugge #/ lektor
Med fjender i lys vi tale – eksistens og nåde hos Knausgård.

Søren Harnow Klausen #/ professor
Eksistens og endelighed hos Martin Heidegger og Ernst Jünger.

Christian Hjortkjær #/ højskolelærer
Skammens stemme er tavshed – en kierkegaardsk diagnose.

Sune Lisberg #/ ekstern lektor
Det ubærlige ansvar – Sartre og ’alvorsmennesket’ i det 21. århundrede.

Simon Axø #/ højskoleforstander
Krisen som eksistensvilkår.

Frank Beck Lassen #/ højskolelærer
Politisk eksistentialisme – når hjemløshed bliver fælles.

Peter Aaboe Sørensen #/ undervisningsadjunkt
Fra en brud til et brud – om hjemløshedens forjættelse hos Kierkegaard.

 

AFTENARRANGEMENTER

#/ OPERA OG LIED

Lone Rasmussen #/ sopran Morten Frank Larsen #/ baryton Jan Ole Christiansen #/ piano

 

KURSUSLEDERE

Simon Axø #/ højskoleforstander
Frank Beck Lassen #/ højskolelærer
Peter Aaboe Sørensen #/ undervisningsadjunkt

 

#/ INDKVARTERING

Værelserne er placeret parvist omkring en entré og et badeværelse. Priserne er totalpriser og indbefatter undervisning, fuldt ophold inkl. sengelinned og håndklæder, bus mellem Århus Hovedbanegård og Testrup på ankomst- og afrejsedage, undervisningsmaterialer, gruppebillede af kursisterne, evt. udflugt samt madpakke til hjemrejsen.

 

#/ PRISER

Dobbeltværelse: kr. 4.800.
Enkeltværelse: kr. 6.000.

 

 #/ DAGKURSIST

Har du overnatningsmuligheder uden for skolen, kan du blive dagkursist. Som dagkursist er du naturligvis velkommen til at deltage i alle måltider, aftenarrangementer mv. på skolen.
Uden overnatning: kr. 3.600.

 

#/ SÆRPRIS FOR STUDERENDE PÅ SOVESAL

Et begrænset antal studerende under 30 år kan indkvarteres på sovesal. Kopi af studiebevis medsendes ved tilmelding til testrup@testrup.dk.
Sovesal: kr. 2.400.

 

TILMELDING

Tilmeld dig via nedenstående link. (Husk venligst at angive cpr-nr. for alle over 17 ½ år – denne oplysning kræves af Kulturministeriet).

AFMELDING

Depositum tilfalder skolen ved afmelding. Ved afmelding senere end én måned før kursets begyndelse tilfalder det samlede beløb skolen.

AFBESTILLINGSFORSIKRING

Der kan tegnes afbestillingsforsikring hos Europæiske Rejseforsikring (5 % af kursets pris). Afkryds feltet på tilmeldingsblanketten og modtag tilbud fra Europæiske Rejseforsikring.

Find vej

Rutevejledning

Flere arrangementer

Mit Liv som Nikolaj Stokholm
Musikhuset Aarhus - Rytmisk Sal // tirsdag D. 12. december // KL. 19:00 // 215 kroner + Gebyr
I Nikolaj Stokholms første one-man show får publikum et unikt indblik i det liv, der hele tiden har været bestemt til at få andre til at grine. Det er på alle tænkelige måder en va…
Billetter
Hullet – Dybdegravende komedie om mænd, biler, kærlighed, eksistentialistisk samhørighed, imploderende planter og walkie-talkier
Teatret Svalegangen - Ny sal // tirsdag D. 12. december // KL. 19:30 // 195 Kroner
Filosofi i gummistøvler Flemming og Torben står på en mark. De skal grave et hul, og deres chef har givet dem besked på, at ­hullet ikke kan blive for dybt. Som de flittige arbejds…
Billetter
Mit Liv som Nikolaj Stokholm
Musikhuset Aarhus - Rytmisk Sal // tirsdag D. 12. december // KL. 21:30 // 215 kroner + Gebyr
I Nikolaj Stokholms første one-man show får publikum et unikt indblik i det liv, der hele tiden har været bestemt til at få andre til at grine. Det er på alle tænkelige måder en va…
Billetter