Top 10: Her er halvårets mest roste restauranter i Østjylland

I årets første seks måneder har næsten 80.000 danskere været ved tasterne for at bedømme deres restaurantbesøg – og i Østjylland kan Gastromé løbe med titlen som den mest populære.

 

Aarhus og omegn bugner efterhånden med lækre spisesteder, som man bør opleve – hvad enten man er til high end gourmet eller uformel comfort food. Men hvilke restauranter får mon mest ros fra gæsterne lige nu?

Det har restaurantsitet DinnerBooking.com netop lavet en opgørelse over. I årets første seks måneder har 78,631 gæster bedømt deres restaurantbesøg via DinnerBooking.com, og helt i top med de mest positive anmeldelser finder man Michelin-restauranten Gastromé. Blandt topscorerne findes også en anden Michelin-restaurant, nemlig Domestic, der fik tildelt stjernen i foråret.

 

Det siger gæsterne

Blandt de positive anmeldelser af Gastromé lægger gæsterne vægt på, at aftenen gik op i en højere enhed – med mad, betjening og vin. De skriver eksempelvis:

“Professionelt, usnobbet og et sublimt måltid,” – Lars

“Alt spillede bare – maden var suveræn, vinene var perfekt afstemte til maden, stemningen var hyggelig, og betjeningen var varm, opmærksom og passioneret,” – Maria

“En fantastisk aften, hvor alt gik op i en højere enhed, ikke mindst pga. den friske tjener, samt hans hjælpere ved serveringerne. Maden og vinene blev introduceret med en indlevelse, som er sjældent set. Tak,” – Hanna

 

Top 10 i Østjylland 1. halvår 2017

  1. Gastromé, Aarhus C
  2. Domestic, Aarhus C
  3. Nordisk Spisehus, Aarhus C
  4. FRÜDno16, Aarhus C
  5. Fru Møllers Restaurant, Odder
  6. Kähler Villa Dining, Risskov
  7. Restaurant Fru Larsen, Langå
  8. Restaurant Mejeriet, Mårslet
  9. Sota Sushi Bar, Aarhus C
  10. au Vestergade, Aarhus C

 

Om gæsteanmeldelserne

Hver gang en gæst booker bord via DinnerBooking.com, får bookeren tilsendt et spørgeskema, hvor han/hun kan vurdere restauranten ud fra mad, betjening, stemning, samlet vurdering samt værdi for pengene. Det betyder, at en gæst kun kan bedømme en restaurant, hvis vedkommende rent faktisk har besøgt den. Opgørelsen for første halvår 2017 er baseret på 78,631 danske gæsteanmeldelser.

Se mange flere gæsteanmeldelser på DinnerBooking.com.

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Skriv et svar