Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Topkok stopper som køkkenchef og medejer af restauranterne Tabu og Veto

Af Line Ingwar Karlsen

Den anerkendte og respekterede kok, Kim Jeppesen, fratræder sin rolle som køkkenchef og medejer af Restaurant Veto i Aarhus, og Restaurant Tabu i Aalborg. Et år efter åbningen af Tabu, og et par måneder efter Restaurant Veto åbnede, har Kim Jeppesen valgt at fratræde begge stillinger. Han var køkkenchef på begge restauranter.

 

Det har været et godt år, og jeg er stolt af det, vi på Tabu har opnået i løbet af et år. Med blandt andet nomineringen, som årets nye restaurant i White Guide, føler jeg, at vi har bidraget til gastronomien, og ikke mindst i Aalborg, fortæller Kim Jeppesen.

 

Hvorfor?

Det store spørgsmål er, hvorfor stoppe, når det udadtil går godt. På det spørgsmål svarer Kim Jeppesen, “Jeg har valgt at sige mine stillinger op, da mine gastronomiske visioner ikke længere stemmer overens, med den fremtidige strategi de andre ejere har for restauranterne. Derfor ser jeg ikke andre muligheder, end at stoppe nu. Men jeg takker holdet bag Tabu og Veto for godt samarbejde, og ønsker dem held og lykke i fremtiden. Jeg ved, hvad jeg vil, og hvad de i fremtiden vil, er deres egen beslutning”.

 

Fremtiden er åben

Hvad Kim Jeppesen vil bruge fremtiden på, vil han ikke ud med. Men han har lidt hist og her. En idé som har fulgt mig gennem årene, er nu rykket lidt tættere på. Nu må vi se, hvad der sker, men jeg tror ikke, jeg kommer til at mangle arbejde lige foreløbigt, afslutter Kim Jeppesen. Aarhus Update følger op på, hvad det nye koncept er på den nyåbnede Restaurant Veto.

Kim Jeppesen

 

Del artikel

Andre læser også