Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tre lokale hoteller blandt landets 25 bedste

Af anders@sommersangdigital.dk

Der er 565 hoteller i Danmark, og her hører Villa Provence, Montra Hotel Sabro Kro og Hotel Royal til i Top 25. Det fremgår af rejsehjemmesiden TripAdvisor.

Tre lokale hoteller blandt landets 25 bedste

For fjerde år i træk kan den over 160 år gamle kro i Sabro bryste sig af at være med på Top 25 over landets bedste hoteller. Det sker i øvrigt i selskab med Aarhus-hotellerne Villa Provence og Hotel Royal. På Montra Hotel Sabro Kro glæder direktør Jakob Beck Wätjen sig over gæsternes bedømmelse, som har udløst en Travellers Choice Award på den anerkendte rejsehjemmeside TripAdvisor: Vi er rigtig glade for vores gæsters flotte anmeldelser, og som direktør er jeg mægtig stolt over mit personale, som yder en stor daglig indsats. Vi er også alle sammen enige om, at vi vil være endnu bedre til at servicere vores gæster og give dem oplevelser ud over det sædvanlige.

 

Glade og tilfredse gæster

På Montra Hotel Sabro Kro er “glade gæster” en gammel tradition, som direktør Jakob Beck Wätjen forklarer, og den tradition ønsker man fortsat at leve op til og videreføre:  Vi har sat gang i et projekt – eller et uddannelsesforløb om man vil – hvor vi skal lære af hinanden og af dygtige undervisere i, hvordan vi bedre forstår vores gæster og hjælper dem. Det handler kort og godt om at skabe de bedste rammer om gæsternes ophold, kursus eller konference. Jo bedre vi er forberedte og forudseende, des større bliver oplevelsen og smilene hos gæsterne. Så forhåbentlig er vi også at finde i Top 25 næste år, måske endda helt i Top 3 – hvem ved!

 

Fakta om Montra Hotel Sabro Kro:

Historie

Det nuværende Montra Hotel Sabro Kro stammer fra 1855, men tidligere skal der have ligget en kro ved navnet Urebjerg Kro nogenlunde på samme sted. Urebjerg henviser til bakketoppen af samme navn, der ligger mellem Sabro og Skjoldelev og hæver sig 79 m over havet.

 

Cykelbane

Fra starten af 1900-tallet og i hvert fald frem til midt i 1930’erne lå der bag kroen en cykelbane, der blev drevet af kroens ejer. Følgende uddrag er fra Århus Amtstidende 20.6.1906: “Sabro Cykleklub afholder stort Baneløb ved Sabro Kro Søndag den 24. juni kl. 4. Unionens ryttere maa anmeldes senest Torsdag den 21. juni til Formanden. Musik paa Banen under Løbene. Om aftenen Bal. Tilskuerne kan deltage i Ballet.”

 

Afholdsrestaurant

Montra Hotel Sabro Kro var i årene 1920-1931 afholdsrestauration. Hvert år blev der taget stilling til om kroens spiritusbevilling skulle nedstemmes eller på ny oprettes, men i disse år var der et flertal af nej-sigere i den forsamling, der tog beslutninger i disse sager.

 

Møder

Op igennem 1970’erne og 1980’erne blev Montra Hotel Sabro Kro ofte brugt af blandt andet Venstre til diverse møder. På et møde den 21. november 1982 holdt den daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen en tale fra kroens talerstol, hvor han kom med nogle sikkerhedspolitiske udtalelser, der nær havde udløst en ministerstorm med internationale overtoner. I juli 1987 blev kroen udsat for en bombetrussel i forbindelse med et møde.

 

Nutidens Montra Hotel Sabro Kro

Montra Hotel Sabro Kro har i løbet af de sidste godt 160 år ændret sig fra kun at være den lokale kro til også at være attraktiv for folk fra resten af landet både i forbindelse med kurser, konferencer og møder.

Website:

Tre lokale hoteller blandt landets 25 bedste

Del artikel

Andre læser også