Tree Top og de tre ord – smag, smag og smag!

Lidt dessert med videre

Første dessert var i en kaffekop. En fromage på ymer, lidt vanilje, japanske grønne pærer og en kaffe med moscato sukker, som gav en mørk, sød sauce. Tre små fake sukkerknalde med pocheret pære i pærebrændevin. God smag og fin størrelse. Men mest ros for en sjov og gennemført gimmick.

Råmarineret kiwi bora-bora vanilje, kiwi-sirup, letbrændt marrengs, en granité på champagne og stedmoderblomster på toppen. En afdæmpet dessert, hvor kiwi og vaniljen tog opmærksomheden.

Citron-is med en luftig skum lavet på hvid chokolade. En bagt sød marengs med dild og citronskal. Under den var der sukkersyltet agurk. På toppen var der tørret agurke støv. Man skal ikke lade sig forstyrre af alt den agurk. Det var chokoladen og den syrlige is, som jeg husker den dessert for. Frisk er ordet.

Kaviar er, hvad vi har. Sidste dessert var en is på fåremælksyoghurt med baerii kaviar og hasselnøddeolie. Enkelt og helt forrygende. Æggene var ikke iskolde, men perfekte til at give isen et modspil i den salte genre. Kronen på værket. Bedre dessert har jeg svært ved at forestille mig. Vi var ved vejs ende.

Til allersidst var der petit four med kaffe og cognac. Dog er der valgfri avec. Der var syv forskellige slags sødt. Alle i den spektakulære ende af skalaen. Hvad ellers med den oplevelse aftenen havde budt på.

Vi så ingen hipsterforklæder og talibanskæg

Det kan være sjovt med selviscenesættende og egocentrerede unge hipstertjenere, der futter rundt i brune forklæder, med lækkert hår og korte bukser. Men ikke her. Det er klassisk efter den gamle tjenerbog. Der er ikke meget hipster over champagnen og resten af vinene. Det var som om, den klassiske, velkendte smag vandt kampen her. Flere af vinene ramte den gode smag og de flestes hjerter. De skulle passe til flere serveringer, hvilket altid er en udfordring.

De fleste vine var unge. En tendens vi ser mange steder. Det gør heller ikke noget, hvis man finder de rigtige unge vine. Dog må jeg indrømme, at restauranter i den allerbedste liga skal have mindst et par vine med alder. Den aften på Tree Top var der en vin, som havde lidt år på bagen. Den ældste var en spansk rødvin fra Alvaro Palacios. Villa de Corullon fra 2007. I øvrigt en kongevin som stikker af fra de andre vine den aften. Bassermann Jordan smager godt. Det er perfektion, som er skarp, og som har en stor bredde. Den blev serveret til de første ni appetizere, hvilket er at stramme den, især når maden har så stor smagsmæssig forskellighed. Enten skal maden tilpasses vinen, eller så skal der serveres mindst to vine til de ni appetizere.

Fordelingen var i de hvide vines favør. To røde, en rosé og fem hvide blev det til. Jeg havde intet imod fordelingen. Jeg må konstatere, at maden var mere skarp end vinmatchet.

Accenten bliver ikke lavet om her. Ofte bruger jyske restauranter at lave om på deres accent, fordi det nok er (mere) fint at tale københavnsk. Det er totalt kikset og pinlig i min bog. Så ros for at betjeningen på Tree Top er sig selv.

2200 kroner for en helaftensforestilling

Ja, gratis var det ikke. 2200 kroner betalte vi per person. Det var inklusiv alt. Vi taler om en fem – seks timers forestilling i flere akter. Der er 20 serveringer i den største menu. Champagne og vin i rigelige mængder. Luksus på den gode måde. Vi er i top fem – seks stykker over de bedste restauranter i Jylland/Fyn, så jeg mener oprigtigt, at prisen er fair. Hvis Michelinguiden tog sig sammen, og anmeldte restauranter udenfor København og Aarhus ville der helt sikkert falde en af til Tree Top.

Vurderingen

Tree Top holder niveauet. Ingen tvivl. Igen blev jeg blæst omkuld. Den nye køkkenchef, Bryan Francisco, og hans crew er kommet godt fra land. De arbejder målrettet og fokuseret med maden. Tak for det. Betjeningen var klassisk og afdæmpet. Jordnær og nærværende. Maden har fået en drejning mod Asien. Nye smage og kombinationer som tæller klart op. Det er på en måde luksus, uden det er luksus for luksusens skyld. Teamwork og holdånd er ord, jeg sad og tænkte på, da jeg så, hvordan de arbejdede sammen. De har en mission på Tree Top. Det virker som om, holdet er sat. Vilje til samarbejde kunne i den grad ses – og ikke mindst opleves. At Tree Top holder et niveau, som er blandt provinsens højeste, er en realitet. En nøgtern konstatering. Ingen tvivl her. Jeg tøver ikke med fuldt hus i min bog. Det er fortjent, selv om de underspiller deres kunnen. Tilgangen er mere anonym. Men på den gode måde, som gør, vi gæster husker forestillingen!

For god ordens skyld. Den anmeldte menu er skiftet ud med en ny, efter at Tree Top har holdt sommerferie.