Trods Michelin-stjerner, og flere restauranter, falder danskernes forbrug på restauranterne

Ifølge tal fra Danmarks Statistik bruger vi færre penge på restauranter, caféer, takeaway med videre, end tidligere. Overraskende nok så ligger Region Midtjylland i bunden. København og Region Hovedstaden ligger nummer et.

Stadig flere danske restauranter kan bryste sig med en eller flere præstigefyldte Michelin-stjerne og andre anbefalinger. Men når det kommer til danskernes lyst til at lægge penge på restaurationer af alle typer, ser billedet mere broget ud.

 

Et fald der kan ses

Fra 2006 til 2015 er husholdningernes gennemsnitlige forbrug på restauranter  med videre faldet med 5,7 procent, hvis man korrigerer for prisudviklingen. Forbruget toppede i 2007 og 2008, men er faldet støt lige siden.

Kæmpe forskel på forbruget

Der er dog stor forskel på, hvor meget forskellige husstandstyper bruger på restauranter mv. (Husholdninger omfatter enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab som forbrugere eller selvstændigt erhvervsdrivende) I 2015 spiste husstande med mindst tre voksne ude for flest penge – 20.100 kroner om året. Derefter fulgte par under 60 år uden børn, som lagde 16.700 kroner om året på mad fra restauranter mv. Enlige ældre over 60 år brugte med 5.200 kroner færrest penge på restauranterne.

 

Hvordan bor du?

Hvordan folk bor kan også indikere, hvor meget de bruger på at spise ude. Husstande, som bor i ejerlejlighed og andelsbolig, spiste ude for henholdsvis 16.900 og 16.700 kroner i 2015. Dermed havde husstande i disse boligtyper det højeste forbrug på restauranter, cafeer, fastfood mv. I den anden ende af skalaen ligger personer, der bor i et lejet hus. De brugte kun 7.100 kroner i 2015 på restauranter mv.

 

Dyrere at gå på restaurant

Mellem landsdelene er der også forskel. I Region Hovedstaden betalte husstandene i gennemsnit 16.800 kroner for at spise ude i 2015. I Region Midtjylland gik 7.700 kroner af det gennemsnitlige husholdningsbudget i 2015 til restaurationsbranchen. Region Midtjylland, som helhed, er dermed bundskraberen og her bruger vi i gennemsnit under det halve på restauranter, caféer, takway med videren end de gør i Hovedstaden. Tankevækkende, men tallene lyver ikke.

Hvem bruger mest på restauranterne?

Ser man i stedet på, hvem der bruger størstedelen af sit samlede forbrug på restauranter slår personer, der bor i et lejet værelse ud. Selvom denne gruppe kun brugte 10.300 kroner på mad udefra i 2015, brugte de med 10,3 procent. klart den største del af deres samlede forbrug på restaurationer.

 

I forhold til andre varer er det i øvrigt blevet relativt dyrere at gå på restaurant. Forbrugerprisindekset er steget med 18,1 procent. fra januar 2006 til januar 2016, mens indekset for restaurationer mv. er steget med 28,1 procent. i samme periode.

 

Aldrig så mange beskæftigede, som nu

På trods af det faldende forbrug og de stigende priser er antallet af beskæftigede i restaurationsbranchen steget jævnt fra 66.700 beskæftigede i 2008 til 87.000 i 2015. Disse tal omfatter ud over restaurationer, cafeer og fastfood også bl.a. catering og værtshuse.

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Skriv et svar