Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

TV-vært Ane Cortzen fra DR bliver ny Kulturchef hos Kählers restauranter

Af anders@sommersangdigital.dk

Ane Cortzen forlader nu jobbet som TV-vært hos DR og tiltræder i en nyoprettet fuldtidsstilling som kulturchef hos Kähler-koncernens restauranter. Her kommer hun til at arbejde med nye, underholdende og kulturelle tiltag hos Kähler i Tivoli, Kähler Villa Dining og Kähler Spisesalon samt på andre af koncernens ejendomme.

 

Ane Cortzen er nok bedst kendt fra DR-programmerne TV!TV!TV og Made in Denmark. I 2011 blev Ane Cortzen kåret som Årets Bedste Kvindelige Tv-vært af Politikens læsere. Nu har Ane Cortzen opsagt sin stilling som vært hos DR og starter d. 1. marts som udvikler af nye, underholdende og kulturelle tiltag hos Kählers restauranter.

 

En fascinerende historie

”Jeg mødte Kählers ejer, Frantz Longhi, under optagelserne til Made in Denmark. Frantz fortalte den meget fascinerende historie om, hvordan Kählers værksted i gamle dage husede tidens store kunstnere og kulturpersonligheder og på den måde var med til at præge sin tid og drive samfundet frem. Jeg er uddannet arkitekt og grafisk designer og kender Kählers designs, og jeg kunne ligefrem mærke det krible i fingrene på mig for at komme i gang med at iværksætte alle de fælles ideer. Jeg glæder mig utrolig meget til at starte som kulturchef hos Kählers restauranter,” siger Ane Cortzen.

 

Kählers kunst- og kultursaloner

Ét af de første projekter, som Ane Cortzen vil kaste sig over i sin nye stilling, bliver Kähler-restauranterne som spændende ramme om kunst- og kulturevents – akkurat ligesom Kähler i sin tid var mødested for kunstnere og kunstinteresserede i Danmark. Under arbejdstitlen Kählers Søndags Saloner inviteres gæsterne indenfor til underholdning og samtale om tidsaktuelle emner og møder med prominente kulturpersoner. Ejer af Kählers restauranter, Frantz Longhi, fortæller: ”Kähler Spisesalon i Aarhus er faktisk opkaldt efter de kunstneriske samtalesaloner, som i oplysningstiden opstod i Paris og København. På salonerne mødtes datidens kunstnere, kulturpersoner og debattører for at drøfte design, kunst og samfundsrelevante emner, og den slags kulturaktivitet vil Ane og vi hos Kähler gerne genskabe på Kählers restauranter og eventuelt andre steder.”

 

Tilmelding til Kählers Søndags Salon hos Kähler i Tivoli

Første række af Kählers Søndags Saloner vil foregå hos Kähler i Tivoli i København. Interesseret publikum kan allerede nu skrive sig op på restaurantens hjemmeside,  da der forventes stor tilstrømning af gæster til arrangementerne med Ane Cortzen. Når datoer og tidspunkter er fastlagt vil de, der har registreret sig, straks få besked. ”Vi ønsker at skabe liv og underholdende aktiviteter med mening, og hvor alle kan være med. Jeg er utrolig glad for, at Ane har takket ja til den spændende udfordring, og jeg glæder mig til, at vi sammen skal søsætte mange spændende og underholdende kulturindslag – et område som jeg ved Ane er fantastisk dygtig til,” fortæller Frantz Longhi.

Del artikel

Andre læser også