Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens koncerter på Atlas og VoxHall i uge 49 2016

Af anders@sommersangdigital.dk

Den står på amerikansk sanger/sangskrivning og dansk jazz i ugens koncerter på Atlas og VoxHall.

 

Joan As Police Woman & Benjamin Lazar Davis

Dato: 06.12.16

Tidspunkt: 19/20 (døre/koncert)

Sted: VoxHall

Genre: Sanger/sangskrivning

Link til arrangement: 

 

Amerikanske Joan As Police Woman er en både sjæl- og kraftfuld sanger/sangskriver, der ikke tøver det fjerneste med at sammenblande alskens forskellige genrer.

 

Legendariske PIAS

Joan As Police Woman alias Joan Wasser slog oprindeligt sine folder i indierock-bandet The Dambuilders tilbage i midt-90’erne, men helligede sig herefter i en årrække en lang række interessante samarbejder, der således bød hende at arbejde sammen med prominente navne som Antony And The Johnsons og Rufus Wainwright. Wasser, der i øvrigt dannede par med Jeff Buckley ved dennes død i 1997, begyndte i første halvdel af 00’erne at forfølge en solo-karriere, der i 2004 udgivelsesmæssigt tog form med en såvel selvbetitlet som selvudgiven EP – en EP, der i 2006 blev genudgivet af det britiske pladeselskab Reveal Records, som også var medafsender på kvindens debutalbum i eget kunstnernavn; “Real Life”, der udkom i Europa i 2006 og året efter i USA. Pladen indbragte kvinden bag adskillige priser og blev i øvrigt distribueret af blandt andre det legendariske pladeselskab PIAS.

 

Årets bedste i 2008

I 2008 udkom Wassers andet album, “To Survive”, der af flere medier blev kåret som et af det års bedste, og siden er udkommet yderligere et par album, hvoraf “The Classic” (2014) er det seneste. Her i 2016 gælder det kvindens femte studiealbum som Joan As Police Woman – nemlig “Let It Be You”, der udkommer til efteråret og er blevet til i et tæt samarbejde med multi-instrumentalisten Benjamin Lazar Davis, der også er med denne aften på VoxHall.

joan-as-police-woman1

Tyk streg

5 Konger

Dato: 09.12.16

Tidspunkt: 20/21 (døre/koncert)

Sted: Atlas

Genre: Jazz

Link til arrangement: 

 

Hver af disse fem konger kaster egne kompositoriske ideer, materielle såvel som åndelige, ind i den smeltedigel eller malstrøm, hvor musikken og poesien ifølge deres egne love spontant improvisatorisk danner mønstre, der går og kommer, afløser hinanden, fader bort og vinker fra det fjerne eller igen fra en anden vinkel uventet men med en urokkelig logisk nødvendighed så måske igen vender tilbage i en proces, der er endeløs og kun ind imellem brænder ned, når energien dikterer midlertidig standsning og ny begyndelse. Universer af lyd, der går og kommer.

 

Now is the time

Det er ikke et ensemble, der kan samles hvor som helst og til hver en tid. Måske løber alle dets kilder aldrig mere sammen igen præcis som her. Så NOW IS THE TIME.

Jim Black – trommer og kosmisk elektronik
Nicolai Munch-Hansen – bas
Jesper Zeuthen – sax
Jakob Bro – guitar
Peter Laugesen – ord (& mundharpe)

 

5-konger-1 5-konger-1

 

Tyk streg

 

Koncerterne med Annisette Trio og Dicte & Hempler er udsolgt.

 

Tyk streg

Del artikel

Andre læser også