Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ung dansk kok ny ambassadør i verdensorganisation

Af anders@sommersangdigital.dk

Den unge danske kok, Anne Cathrine Just Christensen, er valgt som ny ambassadør for de unge kokke i WACS, kokkenes verdensorganisations Nordeuropæiske region. Vi er i Kokkeforening Danmark (KF) og Nordisk Køkkenchef Forening (NKF) meget stolte og glade for valget af Anne Cathrine.  Hun har allerede erfaring fra arbejdet i KF-Ungdom og stod blandt andet i spidsen for ungdomsprogrammet ved Gastronomisk Topmøde i Aalborg i juni 2015, som også var kongres for både den danske og den nordiske forening, siger præsidenten for såvel KF som NKF, Uffe Nielsen.

 

Kokkeelev i Sønderjylland

NKF Ungdom var i Aalborg Kongres- og Kultur Center repræsenteret på egen stand i samarbejde med Unilever og Feed The Planet, hvor de unge kokke blandt meget andet lavede kreative tilberedninger af overskudsmad fra butikker. Anne Cathrine Just Christensen er kokkelev på Gram Slot i Sønderjylland og færdig med sin uddannelse til april 2016.

 

Arbejde på tværs af lande

Jeg får flere opgaver i WACS, men det primære er at sikre, at der arbejdes godt i ungdomsklubber i alle lande. Vi holder en gang om måneden møde over Skype for at optimere samarbejdet og arbejdet med unge kokke i den Nordeuropæiske region, fortæller den nye ambassadør.

Anne Cathrine er et perfekt valg for os, og vi ser meget frem til at følge hendes arbejde og fremtid i verdensorganisation, siger Continental Director Europe North WACS, den kendte svenske kok Dragan Unic. Han er også er bestyrelsesmedlem i den svenske kokkeforening – The Swedish Chefs Association SKF. Der laves mange steder et godt stykke arbejde med juniorerne, og det kommer til at betyde en fortsat positiv og god udvikling inden for de nordiske kokke i lang tid fremover. Norden er førende på det kulinariske område gennem de seneste 15 år. Det skal vi alle være meget stolte af, og vi skal være glade for, at verdens øjne fortsat kigger på os i Norden, siger Dragan Unic.

Anne Cathrine Just Christensen (bagest) stod i spidsen for NKF Ungdom ved Gastronomisk Topmøde i Aalborg i juni 2015. Foto- Vagn Ole Møller Andersen

Del artikel

Andre læser også