Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Valget: Hvad siger levebrødspolitikerne til mad og drikke?

Af Line Ingwar Karlsen
Folketingssalen.ft_open_2010_0907.Fotograf_Anders Hviid
Folketingssalen.ft_open_2010_0907.Fotograf_Anders Hviid

Ja, de spiser og drikker helt sikkert en del i Folketinget. Hvem der betaler for det, vil jeg ikke komme ind på. Men af en eller anden grund, synes jeg ikke, vi hører meget til fødevarer, kvalitet, drikkevarer, nedsat moms på mad og drikke, restaurantbesøg med videre. Hvorfor ved jeg ikke – og dog, måske har jeg en anelse om hvorfor. Det sælger ikke stemmer – underligt.

 

Jeg lever af at spise og drikke. For mig betyder god mad og drikke ufattelig meget i livet. Nu er jeg ikke politiker, heldigvis vil jeg sige. Det er i min verden ikke et misundelsesværdigt job. Når jeg skal stemme, vil jeg gerne have svar på, hvad de enkelte politikeres holdning er til følgende punkter:

 

  • Ingen eller nedsat moms på fødevarer – eventuelt differentieret moms – og ikke kun på økologiske fødevarer, men også bæredygtige produkter

 

  • Nedsat moms på vin og øl

 

  • Fremme bæredygtig fødevareproduktion

 

  • Fremme dyrevelfærd

 

  • Indføre noget af la Label Rouge i Danmark

 

  • Bedre varedeklaration – Vi har som forbrugere krav på at vide, hvad vi spiser

 

  • Moms på hotel- og restaurantydelser skal sættes ned – gerne helt ned til 5%

 

  • Fokus på fødevarekvalitet frem for kvantitet

 

  • Alle skal have adgang til sikre og sunde fødevarer

 

  • Fremme produktudvikling af danske fødevarer – mere kvalitet

 

  • Lad borgerne selv bestemme over, hvad de spiser og drikker

 

  • Reducer madspild

 

  • Landbruget skal klare sig på markedsvilkår ligesom andre virksomheder

 

Vil du også gerne vide, hvad de enkelte politikere mener om ovenstående punkter. Så spørg dem!

Del artikel

Andre læser også