Fremragende aften – helt uden kød

En fire retters vegetarmenu på Restaurant Mellemrum. Det lyder ikke dårligt, men som udpræget kød- og fiskespiser, skal man lige overbevise sig selv, inden man går om bord i en ren vegetarmenu. Men jeg er flov over mine lettere skjulte fordomme. På intet tidspunkt denne aften savnede jeg kød. Heller ikke selvom jeg sad med udsigt til flamberingsblusset, som bruges til Mellemrums cognacflamberet steak af oksemørbrad. Maden var så velsmagende med mange smagsnuancer, at jeg fuldstændig glemte, at kød var en mulighed på tallerkenen.

Vi har gennem årene spist mange måltider på Restaurant Mellemrum, men aldrig fire vegetarretter. Fire retter for 400 kroner og fire retter med vinmenu til 700 kroner. Det er på ingen måde dyrt – og slet ikke når du ser, hvilken vin og mad du får. Menukortet er alsidig, så der noget for en hver smag. Objektivt set får du noget for dine penge på Restaurant Mellemrum. Vi kommer senere ind på, hvad Mellemrum er for et sted, men der er ikke nogen hvid dug. Det er ikke en bistro, men mere en usnobbet restaurant med fokus på den bredde gruppe restaurantgæster.

En vegetar er typisk en person, som lever af planteføde. Det vil sige frugt, grønsager, kornprodukter (herunder fx brød og pasta), bælgfrugter, nødder og frø med videre). Typisk suppleret med mælkeprodukter og æg. Min makker den aften var en kvindelig kunster. Hun er ikke vegetar, men var meget interesseret i det grønne univers. Så vi var begge motiveret for en aften uden kød.

Pas på brødfælden. Brødet på Mellemrum smager fantastisk, så man skal holde igen. Der var tre slags, en foccacia, maltbrød med forskellige nødder og grov baguette. Smør fra Arlas unikaserie saltet med læsøsalt. Krydderurtemayo og rød humus med kikærter. Det er næsten en helt forret i den brødkurv.

Suppe som start

Første ret var en kold rødbedesuppe med brøndkarse, en luftig rygeost
og sprødt rugbrød. Man savner hverken fisk eller kød, hvis de ingredienser, der er på en tallerken, smager godt. Det gjorde de her. Den søde rødbedesuppe og det røgede rygeost var et flot makkerpar. De løftede hinanden. Den friske brøndkarse gav retten det sidst touch. En flot ret i fin balance var vores vurdering.

Vinen var en spansk hvidvin fra Galicien. En 2011 Pazo de Barrantes, Albarino. Dejlig, fed smag, blød og velouragtig. Den havde fin friskhed og ren med smagsnuancer i retning af passionsfrugt og grape. Prisen er fair. Jeg synes, der er value for money her. Man er generelt ikke nærige på Mellemrum. Der bliver fyldt godt op i glassene.

Hvide asparges og respekt

Næste ret tog kegler. Den bestod af smørdampede hvide asparges
med lun kapersvinaigrette, pocheret æg og purløg på toppen. De hvide asparges var helt perfekt dampet. Som udpræget kødspiser, må jeg ærligt indrømme, at jeg indtil nu overhovedet ikke havde savnet kød eller fisk.

Vinen hertil var hvid. En Languedoc 2011, Oppidum Viognier, fra Laudon Chusclan i Sydfrankrig. Tydeligvis en fyldig vin med god frugtbalance. Ikke en vin jeg har set før, men et godt valg til den syrelig vinaigrette

Et dejligt sidespring

Næste ret var ikke med i vegetarmenuen, men min madmakker denne aften ville rigtig gerne smage den, da hun havde hørt meget godt om den. Carpaccio af sennepsmarineret tun
med kinaradiser, soyachips, urter blandet med løgkarse
og karryhollandaise. Prisen var 120 kroner. Lad os slå det fast med det samme. Den karryhollandaise var i referenceklassen. Sikke en overraskelse. En helt perfekt komponeret ret, hvor den sarte og møre tun let kunne forsvinde i de mange smagsnuancer. Det gjorde den nu ikke, man skulle dog holde lidt igen, med karryhollandaisen, selv om det var svært.

Vinen var rose – og fra Portugal. Adega de Vila Real fra Douro området, som ligger i det nordlige Portugal. Vinen var på ingen måde sød, som man ofte ser det i Provence. En frisk og ung vin med smagsnoter af røde frugter. Den kunne i den grad modstå mad – og det gjorde den.

Bøf med kikærter

Næste ret– og den største af de fem retter var kikærtebøf med selleri og løg. Der var en bund af gule ærter smagt til med timian. I siden var der en kraftig persille souffle smagt til med ærtesauce. På toppen var der friske ærteskud. Som tilbehør var der ristede kartofler med ramsløg – plukket i Risskoven. I bedste Mellemrums stil kom der røget salt og brændt hvidløg, som man selv river på en lille sten.

Rødvinen var en 2006, Phyllit Pinot Noir, Weingut Johanninger. Druerne kommer fra skråningerne over Rhinen, tæt ved byen Assmanshausen. Jordbunden i området er speciel. Der er meget phyllit (som er rød skiffter) i jorden, hvilket gør, den smager som om, den har fået fad, men det har den ikke. Hold da op en vin. Sjælden har jeg fået en så god tysk Pinot Noir. Temperaturen var perfekt – tilpas kølig.

Flot afrunding

Hvid chokolademousse
med rabarber, pistaciechips
og brændt hvid chokolade. Tjeneren kom og hældte en rabarbersuppe i bunden af tallerkenen. Rabarber er fantastiske til dessert. Jeg vil gerne konvertere fra kødspiser til vegetar, hvis niveauet var, som jeg oplevede det den aften.

Dessertvinen var fra Hans Tschidas vingård i Østrig. En årgang 2011 og på Muscat-Ottonel druen. Der var en helt særlig balance mellem syre og sødme i den vin. Der var friske og aromatiske toner. Det gjorde, at den var helt perfekt til desserten, især til rabarberne og den hvide chokolade.

Intet snobberi her

Betjeningen var afslappet, opmærksom, nede op jorden og til stede. Det meste af aftenen blev vi betjent af en yngre tjener, Carina Grønfeldt hed hun, og har en fortid på Molskroen. Hun var både opmærksom, kompetent, venlig og havde en god og jordnær måde, at formidle både mad og vin på. Stor ros til hende. Flere gange i aftenens løb svarede hun så kompetent og detaljeret på vores spørgsmål, at man skulle tro, hun selv havde lavet maden.

Intet er en tilfældighed på Mellemrum – selv om tonen både er hyggelig og afslappet. Harmoni og balance er andre nøgleord – og så selvfølgelig dygtighed. Dygtige kokke, dygtige tjenere og et par dygtige restauratører som gør det godt.

Håndværk og hygge som alle kan forstå

Det skal ikke være kompliceret at gå ud at spise. Men helst så langt nede på jorden, så alle kan være med. Køkkenchefen på Mellemrum hedder Jesper Sørensen. Han ramte i den grad plet. Det er gennemført enkelt, ærligt og uprætentiøst, befriet for alt det opstyltede, konceptuelle, man efterhånden ser på menukortet på selv den mest ligegyldige restaurant eller café.

Niveauet er i den høje ende på Mellemrum. Efter seks år er der stadigvæk noget at byde på.

Vi vurderede Restaurant Mellemrum til at være i den bedste ende af skalaen. Mellemrum er svær at sætte i en fast kategori. Måske kan man sige et innovativt køkken med klassisk tilgang. Lyder det vrøvlet? Måske men nogle restauranter er uden for kategori. Vi har samtlige gange, hvor vi har spist på Mellemrum været tilfredse, så er det jo også ligegyldigt, om restauranten er svær at tilpasse en kategori.

Drengene fra Djursland

Restaurant Mellemrum ejes af kokkene Allan Thallaug og Kim Thygesen. De kommer begge fra  Djursland, men har efterhånden bidt sig ganske godt fast som restauratører i Århus.

De har begge en passion for mad og vin, men ikke mindst det perfekte match med mad og vin. De har en klassisk og bundsolid tilgang til mad – men tør også forny sig. Mellemrum er kendt som et sted, hvor man fast kan få en klassisk flamberet bøf, men også en ny fancy vegetarret. Så det er bevidst, at de to restauratører ikke vil sættes i bås. Det gør at nogle anmeldere engang i mellem går helt galt i byen, når de skal anmelde Restaurant Mellemrum. Stedet overrasker, men ikke uhæmmet – nok nærmere kontrolleret.

Da Kim Thygesen er uddannet både kok og sommelier. Han sidder i bestyrelsen for Dansk Sommelier Forening, så forventer man noget af vinen, når man spiser på Mellemrum. Det er naturligt man gør det. Vinoplevelsen er da også i toppen – som forventet. Han og Allan Thallaug importerer selv størstedelen af vinene, så vi ser en del vine, som ikke fås andre steder i landet.

Noget, vi har været enige om, når vi forlader Mellemrum, er, at vi har fået en god oplevelse – uden at man har overtrukket kassekreditten. Byens Spiseguide giver Restaurant Mellemrum vores bedste anbefaling.