Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

Af Line Ingwar Karlsen

Lad det være sagt med det samme. Ballet har aldrig været det helt store hit hos mig. Efter flere forsøg, nogle mere vellykkede end andre, har jeg let og elegant gået lidt uden om genren. En åbenlys fejl, fandt jeg ud af en lørdag aften på et gammelt gods tæt på Aarhus. Mols og Djursland er, som er baghaven til Aarhus, af og til lidt overset, men for filan hvor har de meget at byde på.

 

Traditionen tro

Verdensballetten gæstede igen i år Møllerup Gods på deres sommerturné. Det er 7. gang, ud af Verdensballettens 10. leveår, det sker. Setuppet er gennemarbejdet, og der er knivskarp styring af slagets gang. Operasangeren, og aftenens vært, Jens-Christian Wandt, tog publikum med sikker hånd og stemme. Iøvrigt er navnet, Verdensballetten, men det er både ballet og opera vi oplevede. Hendes Majestæt Dronningen, var traditionen tro også tilstede på Møllerup Gods, men Hans Kongelige Højhed Prins Henrik måtte melde afbud.

Hendes Majestæt Dronningen og Godsejer Stig Damborg til Verdensballetten på Møllerup Gods

 

Vejret er afgørende

For folk, som laver udendørs koncerter, eller andre udendørs arrangementer, er vejret afgørende. Skyerne over Møllerup var til at få øje på ved 16-tiden, da dørene officielt åbnede. Men det regnede ikke, og der var så godt som vindstille. Lidt senere dukkede solen op, og i den sidste time af balletten var der nærmest skyfrit. Så det blev en smuk og lys sommeraften af de bedre. En af dem vi husker.

Verdensballetten 2017 Møllerup

 

I sikker havn

Jeg var så heldig, at se køkkenchef og ejeren af Restaurant Fru Larsen, Tommy Friis, stående ved døren til kroen. Det gav en ro i mig. Jeg følte, jeg var kommet i sikker havn. Tommy Friis er om nogen garant for god mad og vin. Kultur, i den finere genre, på tom mave fører helt sikkert ikke noget godt med sig. At Tommy Friis og besætning havde fuldt hus i den smukke gamle kro kom ikke bag på mig. Tværtimod. Der var 221 spisende gæster, men der var også bygget et telt på bygningen i dagens anledning. Da kroen har mange rum, føles det på ingen måde overfyldt, men derimod hyggeligt. Der var 350 gæster, som havde købt picnickurven. De spiste i den store park, sammen med gæster som selv havde deres mad med.

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

 

Sådan skal det gøres

I den hyggelige Hubertus Kro er der, altid, godt vejr. Kroen ligger i en af godsets sidebygninger, og der var udsigt til scenen for en del af pladserne. Menuen bestod af, et stort glas med håndpillede rejer, vagtelæg, lakserogn og lidt kaviar. Rosastegt kalv med verdensklasse fond fulgte efter. Slutningen var friske jordbær, rabarberkompot og hvid chokolade med vaniljecreme, karamel og lime. I glassene var der tilhørende vine, skænket med venlig og rund hånd. Nu var det ikke en madanmeldelse, opgaven lød på. Desværre, for Tommy Friis og crew. For som altid var der styr på tingene. Maden var perfekt, uden en eneste svipser. Betjeningen var oppe i gear og forrygende serviceminded. Det var ikke skolepiger og -drenge, men erfarne folk som Fru Larsen havde taget med. De vidste havde de havde med at gøre. Vi brugte to en halv time på de tre retter, men det var vores egen skyld. Her var jo rart at være.

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

 

Her støtter mad op – uanset vejret

Der var vel små 1.500 gæster til balletten. Det er trods alt en sjat, men det føles ikke crowded. Møllerup Gods er i en størrelse, som ikke kan sammenlignes med så meget andet. Alt herude er stort. Et faktum. Området er som skabt til koncerter og arrangementer.

 

Markant lokal opbakning

Jeg talte med nogle af gæsterne. Samtlige virkede stolte over, at man formåede at stable sådan et arrangement på benene. Flere af dem er faste gæster ved balletten på Møllerup, og de tager gerne familie, naboer og venner med. Som Jens Christensen fra Rønde fortæller mig, så bakker man selvfølgelig op om et så flot arrangement, som det her. Det er flot og godt for hele området, at Djursland er andet end sommerland og dyreparker.

Parken på Møllerup Gods 2017

 

Syv dansere, en pianist, en violinist og to operasangere

Det er besætningen på Verdensballetten. Altså dem publikum ser. Bag ved balletten er der selvfølgelig en del flere. Operasangerinden, Susanne Elmark, og aftenens vært, Jens-Christian Wandt, var stemmerne. Der var fem dansere fra The Royal Ballet of London og to fra Staatsballett Berlin. Kombinationen af ballet, opera og musik i det fri overraskede mig positivt. Især de to unge danske musikere og stortalenter, Niklas Walentin på violin og Alexander McKenzie på klaver, var forrygende.

 

Overraskende god lyd, og ro

Her holder publikum kæft, lytter til musikken, og ser på scenen. Den erfarne musikanmelder, Thomas Treo, fra Ekstra Bladet kritiserer hvert år publikum på blandt andet NorthSide for, at publikum snakker konstant under koncerterne. Det har han helt ret i. Derfor er det også skønt at opleve 1.500 gæster være musestille. Der var kun lyden fra højttalerne, krydret med fuglene, som nu engang bor her, man kunne høre. Ingen andre forstyrrelser. Befriende. Så i mine ører var det lydtekniske helt i top, vel at mærke når man taler om udendørs koncerter. Det, at scenen er omkranset af store bygninger, og der var vindstille, gjorde uden tvivl sit til den gode lyd.

 

Hvis folket ikke vil til balletten, så må balletten komme til folket

En finkulturel folkefest. Sådan kalder Verdensballetten sig selv. Om det passer, ved jeg ikke. Måske er det mere: Hvis folket ikke vil til ballet, så må balletten komme til folket. Og når det sker, strømmer folket til. Uanset hvad så var det en god sommerfest, hvor du får gang i dit følelsesregister. Ingen tvivl om, at holdet bag Verdensballetten gjorde det forrygende godt. Henrik Lyding fra Jyllands-Posten giver Verdensballetten 5 stjerner, og skriver “Naturligt nok er der grænser for virtuositeten på en lille, udendørs scene, men de to udnyttede begrænsningen til det yderste – det blev virkelig verdensballet, der fik vores egen Kgl. Ballet til fuldkommen at blegne. Dansere i den liga har vi ikke mere. De er rejst.” Det er tankevækkende. Men ikke mindst respektindgydende, at Verdensballetten og Møllerup Gods formår at sætte et så gennemført og smukt arrangement på benene. Eneste kritikpunkt var, at parkeringspladser manglede der lidt af. Men i modsætning til Aarhus, så kunne man parkere i vejkanten, og dermed få lidt ekstra gratis motion.

Verdensballetten 2017 på Møllerup Gods

 

Kan det blive vanedannende?

Det påstås, at man, også, kan blive afhængig af ballet og/eller opera. Dertil nåede jeg nok ikke med godt 2 timers ballet og opera på Møllerup Gods. Men om jeg skal til Verdensballetten næste år, er ikke til diskussion. Det skal jeg. Sjældent har jeg været så positiv overrasket. Ikke kun over middagen på Hubertus Kroen (Fru Larsen og Tommy Friis). Den, var jeg sikker på, var en succes, men at balletten var så god og rørende, havde jeg ikke forventet. At Møllerup Gods og Verdensballetten får vores ubetingede anbefaling er blot en selvfølgelig. Vi ses næste år!

 

Her er lidt billeder fra Verdensballetten på Møllerup Gods:

Fru Larsen og forretten på Hubertuskroen på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

De første gæster til Verdensballetten på Møllerup Gods 2017

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

En perfekt sommeraften: Verdensballetten på Møllerup Gods

Stor opbakning til Verdensballetten 2017 på Møllerup Gods på Djursland

 

Læs mere om Møllerup Gods og køb billetter her:

 

Del artikel

Andre læser også