Vestergadefesten – Stemningsfuldt og livligt på den røde løber

Den røde løber var rullet ud, da Vestergade lørdag afholdte gadefest. Sikke en fest! Der var gang i den fra morgen til sen aften. Fra Lille Torv til Vester Allé var der pyntet med flag. Borde og stole var stillet ud på gaden, til de mange besøgende. Vejret viste sig fra sin bedste side. Gæsterne slog sig ned, hvor der var plads. Både fortovet og gaden blev taget i brug. Her blev der nydt mad, kolde drikke samt underholdning.

 

Live musik og Pride Parade

Dagen startede med yoga og meditation. Derefter tog live musikken over flere steder i gaden. Der var jazz, rock og blues at høre fra musikere i alle aldre. De hyggelige gårdhaver var godt besatte. V58 bød på stand-up i gårdhaven og et større loppemarked var også at finde. Aarhus Pride Parade satte gang i festen med farverige dansere og sambamusik. Forretningerne var flyttet ud på gaden, hvor der blev prøvet smykker og tøj i det fri.

 

En fest med mad og drikke

Der blev festet igennem i den hyggelige gade. Gadens caféer og restauranter havde travlt. De sørgede for at de besøgende kunne få stillet sulten med street food. Der var tændt op i grillen flere steder. Sushi, rullekebab, pølser, frikadeller og burgere var noget at det, der blev serveret. Barerne arbejdede på højtryk for at slukke tørsten hos gæsterne på den varme sommerdag. Stemningen var høj, og der var kun store smil at se. 

Vestergadefesten var en forrygende succes. En gadefest på højeste niveau. Intet mindre. 

 

Se fotoreportagen her:

Vestergadefesten 2016-2720 Vestergadefesten 2016-2718 Vestergadefesten 2016-2710 Vestergadefesten 2016-2706 Vestergadefesten 2016-2699 Vestergadefesten 2016-2697 Vestergadefesten 2016-2692 Vestergadefesten 2016-2691 Vestergadefesten 2016-2689 Vestergadefesten 2016-2688 Vestergadefesten 2016-2685 Vestergadefesten 2016-2683 Vestergadefesten 2016-2680 Vestergadefesten 2016-2668 Vestergadefesten 2016-2666 Vestergadefesten 2016-2657 Vestergadefesten 2016-2654 Vestergadefesten 2016-2646 Vestergadefesten 2016-2644

Skriv et svar