Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vi har besøgt Morena Mia – langt fra Spaniens turistfælder og overkogt paella

Af Freja Dumont

Om to dage åbner byens nye spanske tapasbar i Nørre Allé. Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at Aarhus Update har smagt deres mad, inden de åbner. Normalt modtager vi ikke gratis mad for modydelser. Det er forbeholdt andre typer medier, som hovedsageligt lever af støtte fra staten. Men vi gjorde en undtagelse her. Vi tog imod en invitation fra Vicente og Hector Segura. De to spanier som ejer Morena Mia. Grunden var, af ren og skær nysgerrighed. Det er ikke en anmeldelse af maden, men mere en baggrundsartikel om deres mad og konceptet bag Morena Mia.

Morena Mia i Nørregade

Autentisk og hyggelig

Den lille spanske tapas-restaurant ligger i Nørre Allé. Helt konkret i nummer 98. Tidligere husede lokalerne en tarvelig grillbar. Det kan man ikke se. Hold op, hvor er der sket meget, siden Vicente og Hector Segura overtog lokalerne. Man kan overhovedet ikke genkende dem. Hvide klinker, afdæmpet belysning. Rå sten på de mure, der ikke er dækket af tekster fra diverse bøger. Masser af levende lys. Små borde af træ med hvide duge. Et åbent køkken. Kobberlamper og gamle ting fra Spanien. Ja, det var noget af det, som mødte mig på Morena Mia.

Morena Mia set fra gaden

Hjertevarm modtagelse

Småt men godt – indretningen altså. Man træder lige ind i køkkenet og bliver modtaget af Hector og Vicente. Hector svinger gryderne i helt rolig stil – nærmest mediterende. Men dermed ikke sagt, at han ikke får noget for hånden. For det gør han. Vicente tager imod de indbudte gæster og byder velkommen. Til venstre er garderoben, og derefter træder man op til de 12 siddepladser, der er i restauranten. Hvide duge, levende lys på bordene og rustikke vægge. Umiddelbart hyggeligt og helt efter tidens trend.

En god gris på Morena Mia

Hvordan smagte maden så?

Der er ingen tvivl om, at de to spanier kan lave mad. Vi prøvede både en sart vintersuppe med kammuslinger og paella – med perfekte ris. Paella skal laves med omhyggelighed. Det var den her. En kraftig indkogt sauce, der dækkede den møre oksehale-terrine vandt mit hjerte. Oksehaler er en overset delikatesse i min verden. Der er tænkt over smagen og komponeringen af retterne.

Oksehale-terrine på Morena Mia

Spanske vine som smager godt

Hvidvinen var Cuatro Rayas fra Rueda området. Den var lavet på 100% Verdejo druer. En anstændig og mineralsk vin med friske og dominerende noter af lime. Ikke et ondt ord om den. Næste vin var rød. En vin fra Alvaro Palacios fra området, Bierzo. Petalos del Bierzo hed den. Dyb og tæt, helt mørk i farven. Duften havde nuancer af mørke frugter med toner af jord. Gode modne tanniner og en let syre, som afbalancerer vinen. Et helt igennem godt valg. Klart dagens vinder hos Morena Mia. Øllene er fra San Miguel. Ikke verdens bedste øl, men den kommer jo fra Spanien. Så det er vist grunden til, de er der.

 

Det tegner godt

Alt i alt en god og hyggelig eftermiddag hos Morena Mia. Stilen er enkel. Det samme kan man også sige om maden. Det er ikke CANblau, men det er heller ikke meningen med den lille tapas-restaurant. Dermed ikke sagt, at maden ikke er god. For det er den. Det er rigtig gode priser, de har. Umiddelbart virker de alt for lave. Men det vil tiden vise, om de er.

Desserten på Morena Mia

Personligt værtskab er en sikker vinder

De to ejere er nede på jorden og passionerede. De hygger om gæsterne. Der er afslappet stemning. Stille musik i højtalerne. Intimt og roligt på den gode måde. Den minder ikke om det til tider hæsblæsende Spanien, jeg kender. Det, at ejerne er tilstede, gør noget. Jeg kan gode lide dem, og deres måde at være på. De går op i at opvarte gæsterne. Noget som er gået lidt af mode mange steder. Men ikke her. Jeg er sikker på, at Morena Mia bliver et hit i Aarhus, da de ramme spot on på alle hylder. At der er gæster til deres koncept, er jeg ikke i tvivl om. Byen higer efter originaler, som ikke lever af at kopiere andre. Så velkommen til Morena Mia. I skal nok få vind i sejlene, hvis I blive ved med den stil, jeg så hos jer. Tak for mad og vin!

Vincete og Hector på Morena Mia

Morena Mia – Autentisk Spansk Tapasrestaurant

Nørre Alle 98
8000 Aarhus C
Telefon: +45 22 77 70 42

Website

 

Del artikel

Andre læser også