Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil bekæmpe 400.000 tons madspild – ”Mad skal spises”-appen er klar

Af anders@sommersangdigital.dk

Netto vil nu bekæmpe madspild, der hvor problemet er størst, nemlig de op mod 400.000 tons mad, der årligt smides ud i butikker, i produktionen og på fødevareindustriens lagre. Med en ny app, som kan bruges i alle danske fødevarebutikker, vil Netto hjælpe danskerne med at dele overskudsvarer, som ellers risikerer at blive smidt ud. Samtidig indleder Netto nu et strategisk samarbejde med fødevareBanken, som gør det muligt for foreningen at blive landsdækkende i arbejdet med at hente overskudsmad i industrien og sende den til socialt udsatte børn, unge og voksne over hele landet.

 

Vanvittigt stort madspil

Selvom der smides meget mad ud i private hjem, så er industrien klart den største synder. Hvert år bliver der smidt 400.000 tons mad ud i butikkerne, i produktionen og på lagrene. Det er over en tredjedel mere end madspildet hjemme hos familierne. Mange af varerne er blot tæt på udløb eller i beskadiget emballage, og kan derfor sagtens spises og drikkes. To nye tiltag fra Netto, som er Danmarks største supermarked, skal hjælpe med at mindske det massive madspild.

 

Sund fornuft

Som Danmarks største bindeled mellem forbrugerne og producenter går Netto nu i kamp mod madspild der, hvor det giver den største effekt – nemlig i butikkerne og på fødevareindustriens lagre og produktioner, siger Brian Seemann Broe, der er landedirektør for Netto og fortsætter: Nu lancerer vi appen ”Mad skal spises”, der hjælper kunder landet over til at dele overskudsvarer med hinanden i alle landets supermarkeder. Derfor håber vi også, at alle vores kolleger i andre supermarkedskæder vil være med til at give kunderne overblik over deres overskudsvarer. Samtidig indleder vi et omfattende, strategisk samarbejde med fødevareBanken, som uddeler overskudsvarer til socialt udsatte børn, unge og voksne i stor skala.”

 

Del varerne før de smides ud

Med Nettos nye app ”Mad skal spises” kan danske forbrugere nu dele overskudsvarer med hinanden. Appen giver et hurtigt overblik over, hvor man kan købe varer, der er sat ned i pris, enten pga. snarlig udløbsdato, for store partier eller andet.

Madspilsapp

Appen er ikke blot udviklet til Nettos egne butikker og kunder, men kan bruges i alle danske supermarkeder.

 

Nødvendig hjælp til fødevareBanken

I bekæmpelsen af madspild, har Netto desuden indledt et strategisk samarbejde med fødevareBanken, som med økonomisk støtte, samarbejde om produkter og oplysningskampagner om madspild i Nettos 462 butikker, skal udvide foreningens arbejde med at sende mad til socialt udsatte mennesker over hele landet.

Organic vegetables

Og det er nødvendigt med hjælp. I dag hjælper fødevareBanken omkring 120 væresteder, krisecentre, varmestuer og herberger for hjemløse, voldsramte familier m.fl., men med samarbejdet med Netto forventer man at kunne hjælpe mange flere: “Vi vil rigtig gerne kunne hjælpe dobbelt så mange, som vi gør i dag. Hertil kommer alle de områder, hvor fødevareBanken ikke er endnu,” siger Karen Inger Thorsen, direktør i fødevareBanken. “Med hjælp fra Netto får vi en helt nødvendig håndsrækning til at brede vores arbejde ud til hele landet og gøre en endnu større forskel i bekæmpelsen af madspild og madfattigdom.”

 

Partnerskaber mellem fødevareindustrien og organisationer 

Netto har gennem en periode hjulpet fødevareBanken med overskudsvarer, og har derigennem fået øje på foreningens særlige tilgang til at bekæmpe madspild: ”Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi forsøger at undgå, at madspild opstår. Men når den gør, så er partnerskaber mellem fødevareindustrien og organisationer en meget vigtig del i bekæmpelsen af madspild. fødevareBanken har gennem de seneste år vist, at deres systematiske og organiserede måde at indsamle og fordele mad til værdigt trængende, for alvor gør en forskel i bekæmpelsen af madspild og madfattigdom.  Det er den tilgang, vi hos Netto gerne vil bakke op om og være en endnu større del af,” siger Brian Seemann Broe, Netto.

 

”Mad skal spises”-appen kan hentes fra i dag i App Store og på Google Play.

 

Del artikel

Andre læser også