Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Wine and Dine i Aarhus – på høje tid

Af Line Ingwar Karlsen

Smag på Byen har “igen” været fremme i skoene. De årlige to ugers fokus på mad er åbentbart ikke nok. Tak for det. Denne gang handler det om vin og mad, eller måske rettere, mad med vin, der matcher det, man spiser. Noget som mange restauranter tager lidt let på. Når man får en god vin, som er afstemt til maden, bliver hele oplevelsen bedre. Det kan ikke diskuteres. Jo mere fokus, der er på vin og mad, jo bedre. Derfor har jeg også større forventninger til Wine & Dine end til lignende arrangementer, hvor det kun handler om mad.

 

Ny og god idé

Ni stabile restauranter vil sætte fokus på mad og vin. Noget man som gæst tager for givet, de altid gør. Der er ni aarhusianske restauranter med. Alle i den gode ende af skalaen. Malling Kro ligger dog på kanten af Aarhus i min bog. Det, som forhåbentlig gør oplevelsen god, er, at restauranterne har haft god tid til at finde nogle vine, som passer til den mad, de udbyder her. Hvis de tager den opgave med vin og mad seriøst, så er der ros herfra. Hvis de ikke gør, så skal de ikke med i lignende arrangementer i fremtiden.

 

4 retter og 4 vine

Det gode ved Wine & Dine er, at man ved, hvad regningen løber op i. 495 kroner er prisen inklusiv det hele. Det lyder til, at være en god pris, især når man ser på de forskellige menuer og tilhørende vine. 990 kroner kroner for to personer lyder ikke dyrt i min bog. Du kender prisen på  forhånd, og du skal ikke tage stilling til noget som helst. Uanset hvad, så synes jeg, det er en god idé med forskellige typer “maduger”, hvor restauranterne arbejder sammen til glæde for os forbrugere, eller gæster om du vil. Mere af det – og gerne med endnu flere restauranter!
Wine & Dine løber over 11 dage i perioden 28. maj til den 7. juni. Men skynd dig – det er først til mølle!

 

Du kan købe billet her: 

 

 

Del artikel

Andre læser også